Xiaomi 17-serien: Specifikationer, lancering og pris
Vi har længe ventet på efterfølgeren til Xiaomis populære flagskibe, og nu er Xiaomi 17-serien endelig landet.
Mens serien allerede er lanceret i Kina, tæller vi nu dagene til den globale lancering, som forventes at finde sted i slutningen af februar 2026, sandsynligvis i forbindelse med MWC-messen i Barcelona.
Xiaomi har i år taget nogle vilde teknologiske spring, der får konkurrenterne til at se gammeldags ud. Vi taler om batterier på op mod 7.500 mAh, sekundære skærme på bagsiden og kamerasensorer, der redefinerer mobilfotografering.
OBS: Artiklen opdateres løbende med nye informationer om Xiaomi 17-serien. Senest er artiklen opdateret den 3. februar 2026.
Se også: Test og priser på Xiaomi-mobiler
Xiaomi 17 Pro og 17 Pro Max: Nu med to skærme

Den største nyhed i år er introduktionen af en sekundær skærm på bagsiden af Pro-modellerne (kaldet “Magic Back Screen”). Det er en funktion, vi sidst så på Mi 11 Ultra, men nu er den langt mere integreret og brugbar.
Pro-modellen har en 2,7″ skærm på bagsiden, mens Pro Max har en 2,9″ skærm bagpå. Den kan bruges til at tage selfies med de kraftfulde hovedkameraer, styre musik, se notifikationer eller som en mini-spilkonsol med et særligt retro-cover.
Xiaomi 17 Pro er overraskende kompakt med en 6,3″ skærm, hvilket gør den til en direkte konkurrent til iPhone 17 Pro.
På trods af den beskedne størrelse har Xiaomi formået at klemme et 6.300 mAh silicon-carbon-batteri ind i Pro-modellen, mens Pro Max rammer imponerende 7.500 mAh.
Modellerne får Snapdragon 8 Elite Gen 5-processor, 100 Watt kablet opladning, tredobbelt kamera og HyperOS 3 på Android 16.
Se også: Her er de bedste mobiler fra Xiaomi
Xiaomi 17 Ultra: Det ultimative kameramonster

Hvor Pro-modellerne leger med skærme på bagsiden, handler Ultra-modellen om ren kameraperformance. Xiaomi 17 Ultra er lanceret som en seriøs udfordrer til de allerbedste kameramobiler.
Hovedkameraet bruger den nye Light Fusion 1050L sensor med LOFIC-teknologi, der giver et dynamikområde, som er over 6 gange større end tidligere generationer.
Ultra-modellen er udstyret med en vild 200 megapixel telefotosensor, der sikrer krystalklare zoom-billeder, selv på lang afstand.
Der findes en særlig Leica-udgave med en mekanisk zoom-ring omkring kameramodulet, som lader dig justere fokus og eksponering præcis som på et rigtigt Leica-kamera.
Xiaomi 17 Ultra får derudover en 6,9″ LTPO-skærm, Snapdragon 8 Elite Gen 5-processor, 6.800 mAh batteri, 90 Watt opladning og HyperOS 3 på Android 16.
Se også: Top 5: De absolut bedste Android-mobiler
Pris og lancering
Xiaomi lancerede Xiaomi 17-serien i Kina den 25. september og Ultra-modellen senere. De forventes lanceret i Europa i slutningen af februar og forventet officielt at komme til Danmark.
Prisen på Xiaomi 17 Pro forventer vi starter omkring 8.000 kr., mens topmodellen Xiaomi 17 Ultra vil koste omkring 10.000 kr. Men det er stadig ren spekulation baseret på forrige lanceringer.
Alternativer til Xiaomi 17
Alternativer til Xiaomi 17-serien er Google Pixel 10-serien, iPhone 17-serien, OnePlus 13 og Samsung Galaxy S25-serien
Se også: Top 5: De absolut bedste mobiler