Xiaomi lancerer fitness-wearable til under 100 kroner
Xiaomi har for nylig præsenteret deres næste topmodel, Mi 4. Ved samme event løftede de sløret for et smart lille armbånd der fungerer som en fitness-tracker i samme stil som FitBit. Der er dog nogle grundlæggende forskelle, først og fremmest koster Xiaomis version blot 13 dollars (svarende til 75,- kroner).
Det lille armbånd overvåger dine bevægelser når du løber og går og kan laver grafer over dit søvnmønster som viser de forskellige former for søvn. Man kan også sætte en alarm så armbåndet vibrerer når du skal op.
Batteritiden skulle efter sigende være hele 30 dage på dette IP67-certificerede armbånd, og man kan desuden bruge det til at låse sin telefon op hvis man vil at omgås processen med at indtaste sin kode, men ikke ønsker at investere i midlertidige tatoveringer.
Det billige armbånd har naturligvis ikke helt de samme egenskaber som nogle af de dyre alternativer som FitBit der har et display samt sensorer som måler hjerterytmen.
Xiaomi direktør mener dog heller ikke at man direkte skal konkurrere med dem, i stedet skal dette armbånd fungere som en personlig identifikation som kan bruges til at låse telefonen op. På sigt er det planen at den også kan bruges som nøgle i hjemmet og til at tænde/slukke for smarte gadgets i hjemmet.
Kilde: The Next Web
Historiens videre forløb
Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. mobilsiden har bragt sagen videre. 6/7/2014 fulgte redaktionen op med artiklen Xiaomi sælger mere i første halvdel af 2014, end hele 2013 – Artiklen kan læses her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.