iOS 8 Beta 2 – QuickType tastatur til iPad, indbygget Podcast mv.

Mobilsiden har set lidt nærmere på nogle af forbedringerne som Apple netop har udrullet i Beta 2 af iOS 8.

iOS 8 Beta 2 – QuickType tastatur til iPad, indbygget Podcast mv.

Det er godt 2 uger siden, at Apple frigav første Beta af iOS 8 til iOS-udviklerne, som nu har mulighed for at teste deres apps inden at opdateringen udrulles offentligt til efteråret. 

I aftes frigav Apple iOS 8 Beta 2 med fejlrettelser og forbedringer til systemet. Opdateringen har blandt andet lukket op for Apples forudsigelige “QuickType”-tastatur til iPad, som desværre ikke kommer til dansk i første omgang. 

Disse nye tastaturer kommer til iOS 8

iOS 8 beta 2

Derudover har Apple tilsyneladende valgt at præinstallere Podcast app’en i iOS, der nu ikke længere kan slettes fra enheden. I skrivende stund med iOS 7 så skal Podcast app’en selv hentes gennem App Store.

Beta 2 åbner tilsyneladende også op for Apples nye “iCloud Photos” funktion, der er klar til at holde styr på alle dine forevigelser. Det kan du desuden læse mere om i artiklen Apple vil bruge iCloud til dit samlede fotobibliotek med iOS 8.

Som vist i klippet herover, så kan du nu også knibe sammen med 2 fingre i Safari og få nem adgang til den nye faneoversigt. Det fungerer flydende og nøjagtigt som i Safari til Mac ved brug af Multitouch Trackpad’en (musen til Apples computere).

Der er naturligvis adskillige små tweaks og forbedringer til opdateringen, og mobilsiden tester naturligvis videre på iOS 8.

Kilde: 9To5Mac

 

Historien følges op

Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden fortsatte fortællingen. 12/6/2014 fulgte vi op med en vinkel omkring Udvikler viser split-screen multitasking på iPad med iOS 8 – Du finder artiklen her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..