Spotify beskylder Apple for at spolere deres nye lydbogsforretning
Spotify lancerede deres lydbogsforretning for kun en måned siden med omkring 300.000 bogtitler i USA, men nu siger de, at Apples opførsel spænder ben for den nye forretning.
Det har Spotify skrevet i en nyt blogopslag. Opslaget beskriver, hvordan Apple tre gange har afvist køb af lydbøger, da de mener, det overtræder deres regler. For at opfylde reglerne skal prisen på lydbøgerne skjules og salget skal ske udenfor appen via et e-mail link.
Se også: Prøv Podimo podcast gratis i seks måneder
Apples regler er dårlige for alle – undtagen for Apple
Disse regler vil gøre det svære for Spotify at konkurrere, da det er svært for deres brugere at sammenligne priser.
Dette er ikke alene ødelæggende for forbrugeren, men også for forfatteren og udgiveren, lyder det fra Spotify. Det er samtidig også meget besværligt for kunden, der er vant til at kunne købe med et enkelt klik på et link.
Ifølge Apple kunne Spotifys lydbøger nemt være blevet accepteret af App Store og deres regler, har Apple fortalt The New York Times.
”Vi har givet dem en klar manual til, hvordan de kan løse problemet og efterfølgende få godkendt deres app”.
Se også: De bedste apps til podcast
30 procent ryger til Apple
Spotify kunne have valgt at sælge deres lydbøger via App Stores indkøbsystem, men det ville have betydet, at Apple ville skulle have 30 procent i kommission. Det ville have sat Spotifys lydbøger i en dårlig konkurrenceposition sammenlignet med Apple Bøger.
Spotify CEO Daniel Ek udtaler, at de med deres lancering af lydbøger, så har Apple endnu engang bevist, hvor villige de er til være fleksible med reglerne, når det tjener deres egne regler.
Se også: Abonnementer med gratis lydbøger
EU involveret i Spotifys klagesag mod Apple
Spotify er allerede i krig med Apple over musikabonnementer, da de mener, at de 30 procent i kommission skader forbrugerne. Den Europæiske Kommission har udstedt Apple en ”Statement of Objections” efter at have konkluderet, at Apple handler i strid med EU-lovgivningen, men de har endnu ikke afsløret en endelig dom.
”Der er nu gået fire år, det er så lang tid siden at vi klagede og vi venter stadig på en afgørelse” ,siger Spotify CEO Daniel Ek.
Spotify lydbøger er i skrivende stund kun tilgængelig i USA, men planen er at udvide til flere lande. Musiktjenesten opererer i dag i over 180 lande.