N95-efterfølgeren med fem megapixels kamera og GPS frigivet. Velkommen til Nokia N82.

114 gram, Turbo 3G, trådløst netværk, fem megapixels kamera, GPS-antenne osv. osv. Her er efterfølgeren til N95.

N95-efterfølgeren med fem megapixels kamera og GPS frigivet. Velkommen til Nokia N82.

Opfølgeren til Nokia N95 er nu en realitet. Produktet hedder N82.

Nokias fokus er fotografering. Mens N95 blev lanceret med "Dette er hvad computere har udviklet sig til" er ordene omkring N82 "Dette er hvad kameraer har udviklet sig til". Formuleringen er interessant, da begge produkter har sammme typer kamera. Det vil sige, fem megapixels og Cars Zeiss-optik. Blitzen er i N82 af typen Xenon, som også kendes fra Sony Ericssons kameramobiler.

N82 har Nokia Maps installeret og indbygget GPS-antenne med A-GPS. Efterfølgeren til N95 kan dermed også anvendes til husbehovs-navigation.

I produktet er indbygget en orienteringssensor som automatisk roterer skærmindholdet når produktet drejes. Musikafspiller, FM-radio og N-Gage underholdnings-platformen, er også en del af N82.

I salgspakken medfølger 2 GB hukommelseskort af typen microSD.

Nokia N82 frigives til salg med det samme på udvalgte markeder. Prisen starter på cirka 4200 kroner uden abonnement.

Specifikationer

Netværk:
WCDMA2100 (HSDPA), EGSM900, GSM850/1800/1900 MHz (EGPRS

Vægt: 114 g
Mål: Længde 112 mm x bredde 50.2 mm x tykkelse 17.3 mm

Batteri: BP-6MT, 1050mAh
Taletid 3G: Op til 190 min
Taletid GSM: Op til 260 min
Standby tid 3G: Op til 210 timer

Standby tid GSM: 225 timer
Skærm: 2,4" TFT. 16,7 mio. farver

Styresystem: S60 3rd edition, Feature Pack 1

E-mail: SMTP, IMAP4, POP3

Kamera: 5 megapixels (2592 x 1944 pixels), Xenon blitz, autofokus
Kameratype: Carl Zeiss Optics: Tessar linse

Musik: MP3/AAC/eAAC/eAAC+/WMA/M4A + FM-radio

Bluetooth 2.0 (A2DP stereo)
GPS med A-GPS
Trådløst netværk
3,5 mm stereo stik til hovedtelefoner