Nokia vil have udviklet Symbian

Nokia har frigivet et værktøj, der skal lokke udviklerne til at arbejde mere med Symbian

Nokia vil have udviklet Symbian

Nokia har i de seneste år stået tilbage for Googles Android og Apples iPhone, der er løbet med meget af opmærksomheden fra udviklerne.

Men det skal være slut nu – derfor købte Nokia sidste år norske Trolltech og fik dermed fingerne i udviklingsmiljøet Qt (udtales “cute”), der er et multiplatforms applikations- og UI-framework.

Samme år købte Nokia virksomheden Symbian Limited, og frigjorde Symbian som open source.

Nu har Nokia så frigivet version 4.6 af Qt, der er den første version, der understøtter Symbian.

 

Det gør det væsentlig nemmere for udviklerne at arbejde med Symbian og kan være med til at gøre mobil-operativsystemet endnu bedre.

 

Qt Development Frameworks gør det muligt for softwareudviklerne lettere at udvikle applikationer og brugergrænseflader til forskellige platforme og enheder.

 

Qt 4.6 kan ikke kun bruges til at udvikle Symbian, men også Windows 7, Apples Snow Leopard og Linux-styresystemet Maemo er understøttet af Qt.