Nothings Carl Pei antyder første mobiltelefon – OnePlus forfra?

Et tweet fra Nothings Carl Pei, der er blevet kommenteret af både Android og Qualcomm, viser at en smartphone kunne være på vej.

Nothings Carl Pei antyder første mobiltelefon – OnePlus forfra?

Carl Pei var med til at stifte Oneplus, og nu ser det ud til, at han vil tage kampen op med konkurrenterne med sit nye firma Nothing. Indtil videre har vi kun set en enkelt produkt fra Nothing, nemlig hovedtelefonerne Nothing ear (1), der var ganske gode til pengene. Det kunne dog tyde på, at der er mere på vej fra Nothing snart, nemlig en mobiltelefon.

Smartphone på vej fra Nothing?

Der har længe været spekuleret i, at Nothing arbejder på en række uannoncerede produkter (og det er også noget Carl Pei har indikeret), herunder batteripakker og tablets.

Nu ser det ud til, at Pei teaser for en kommende mobiltelefon med et tweet, hvor han skriver “Back on Android”. Dette tweet er blevet kommenteret af både Android og Qualcomms officielle Twitter-konti, hvilket kan betyde et samarbejde mellem de tre virksomheder. Tidligere har Nothing annonceret et officielt partnerskab med Qualcomm, som står bag Snapdragon, og har sagt, at dette partnerskab er en forudsætning for deres kommende ekspansion i flere produktkategorier.

Tidligere lækager har antydet, at Nothing vil lancere sin første mobiltelefon i første halvdel af 2022, så dette kunne være et fingerpeg i den forbindelse.

Se også: Carl Peis Nothing har købt resterne af Essential

Et nyt OnePlus på vej op?

Hvad skal vi forvente os af den første smartphone fra Nothing? Det er der blevet spekuleret meget i og det kunne tyde på, at det blev noget lignende samme strategi, som da OnePlus først trådte ind på markedet. Der var i Nothings første produkt et stort fokus på “value for money” kombineret med et fængende design, og der er ingen grund til at tro, at en Nothing-smartphone skulle blive meget anderledes. Det bedste bud på en smartphone fra Nothing er altså en såkaldt “flagship killer”, hvor man til billigere penge får noget der langt hen ad vejen matcher de dyrere flagskibstelefoner.

Der er dog ingen der med sikkerhed ved hvor Nothing er på vej hen, men vi følger med i udviklingen.