Opdatering til Galaxy S10: Nu bestemmer du over Bixby-knappen

I vores test af Samsung Galaxy S10 brokkede vi os over Bixby-knappen, men nu er Samsung klar med en opdatering, som lader brugerne selv bestemme over den.

Opdatering til Galaxy S10: Nu bestemmer du over Bixby-knappen

Opdateret: Nedenstående guide virker også på Galaxy S8, S9, Note8 og Note9, så længe de er opdateret til Android 9 Pie.

Samsung Galaxy S10 er ingen gang landet i butikkerne endnu, men får nu dens første opdatering. Opdateringen fylder lige under 500MB og byder på et par ganske interessante ting. Den største ændring kommer til Samsungs Bixby-knap, som vi og mange andre ikke er fans af. 

Den fysiske Bixby-knap starter nemlig Samsungs egen digitale assistent, og man har ikke haft mulighed for at slå den fra eller ændre hvad knappen gør. Det er nu slut. Efter opdateringen kan knappen bruges til at starte en app efter dit valg. Bixby kan desværre stadig ikke helt deaktiveres og det samme kan knappen heller ikke.

Derudover byder opdateringen på disse ting:

  • Kameraets stabilitet er forbedret.
  • Fingeraftrykslæseren er forbedret.
  • Bixby-knappen kan nu bruges til at starte andre apps.

Sådan ændrer du Bixby-knappens funktion

Underligt nok så skal man først i gang med Bixby, for at det er muligt at lave om på knappens funktion. Så tryk på Bixby-knappen og gennemgå opstarten. Når det er klaret, så gør du således:

  1. Åbn telefonens indstillinger.
  2. Find “avancerede funktioner” og tryk på den.
  3. Tryk på menupunktet “Bixby-tast”.
  4. Nu kan du vælge om Bixby skal åbne ved en eller to tryk på knappen. Jeg har valgt to. For dét vælger du “Dobbelttryk for at åbne Bixby”.
  5. Slå “brug enkelttryk” til herunder.
  6. Når du gør det åbner en menu, hvor du kan bestemme hvilken apps knappen skal åbne ved et enkelt tryk.

Jeg har valgt at knappen skal åbne Spotify og det virker fint. Man kan ikke vælge i mellem alle apps, som fx kameraet, men det er en klar forbedring. Jeg ville dog ønske man helt kunne deaktivere.

Vi går ud fra at denne opdatering til knappen også snart kommer til andre Samsung telefoner.

Test: Samsung Galaxy S10 og 10+

Opdatering bixby galaxy s10
Foto: Mobilsiden.dk