2022 vinter rækkevidde-test: Disse 10 elbiler kørte længst

Hvilken nye elektriske biler kører længst, når temperaturen falder? Se hvilke elbiler ti elbiler klarede vinter rækkevidde-testen bedst.

2022 vinter rækkevidde-test: Disse 10 elbiler kørte længst

Når temperaturen falder får den elektriske bil helt automatisk en kortere rækkevidde og ladetiden bliver længere. Men hvor langt kører de bedste af de nyeste elbiler?

Vi tager et kig på resultaterne fra seneste rækkevidde-test fra Norges Automobil-Forbund (NAF).

Se også: Sammenlign elbilers rækkevidde og ladehastighed

Hvorfor kører elbilen kortere om vinteren?

Når det bliver koldt, kører elbilen kortere på en opladning – typisk omkring 20 procent mindre rækkevidde er hvad man kan forvente. De fleste forestiller sig nok, at det er på grund af kuldens påvirkning på elbilens batteri, at elbilen har en kortere rækkevidde, når det er koldt.

Men det er den øgede mængde energi, der skal bruges, der dræner batteriet, og ikke det faktum, at det er koldt. Enhver faktor, der bruger betydeligt mere energi end normalt, vil påvirke rækkevidden. Som for eksempel brugen af klimaanlæg. Dette gælder også for brændstofbiler – og smartphones for dens sags skyld.

Elbiler har dog generelt en kortere rækkevidde end brændstofbiler og det er ikke altid, at man kan regne med deres teoretiske rækkevidde, da det er en kompliceret ting at beregne.

Se også: Bedste forsikring til biler

Disse 10 elbiler havde længst rækkevidde i kulden

Der er dog stor forskel på, hvor langt de forskellige elbiler kører i kulden. Og netop dette har NAF sat sig for at teste, hvor mange elbiler er blevet sammenlignet på samme rute.

Med batterierne i biler opladt til 100 procent blev de elektriske biler sendt ud på ruten, som består af bykørsel, landeveje og motorvejshastigheder op til 110 km/t. Alle biler krydser mindst ét ​​bjergpas. Bilerne med længste rækkevidde krydser yderligere to bjergpas. Temperaturen i testen svinger mellem 0 og -10 grader.

Herunder er resultaterne af den seneste test fra NAF, hvor en række nye elbiler er blevet testet.

Se også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

  1. Tesla Model 3 Longe Range kørte 521 kilometer. Bilen har en WLTP-rækkevidde på 614 kilometer.
  2. Mercedes-Benz EQS 580 4Matic kørte 513 kilometer. Bilen har en WLTP-rækkevidde på 645 kilometer.
  3. BMW iX xDrive50 kørte 503 kilometer. Bilen har en WLTP-rækkevidde på 591 kilometer.
  4. Tesla Model Y Long Range Dual Motor kørte 451 kilometer. Bilen har en WLTP-rækkevidde på 507 kilometer.
  5. Kia EV6 Long Range kørte 429 kilometer. Bilen har en WLTP-rækkevidde på 528 kilometer.
  6. Kia EV6 Long Range AWD kørte 428 kilometer. Bilen har en WLTP-rækkevidde på 484 kilometer.
  7. NIO ES8 kørte 425 kilometer. Bilen har en WLTP-rækkevidde på 488 kilometer.
  8. Volkswagen ID.4 kørte 414 kilometer. Bilen har en WLTP-rækkevidde på 485 kilometer.
  9. Hyundai IONIQ 5 Long Range kørte 408 kilometer. Bilen har en WLTP-rækkevidde på 481 kilometer.
  10. BMW i4 M50 kørte 406 kilometer. Bilen har en WLTP-rækkevidde på 497 kilometer.

Herefter finder vi populære elbiler som Skoda Enyaq iV 80, Porsche Taycan og Polestar 2, som præsterede lige over 400 kilometer i vinterkulden i 2022 testen.

Se også: Nyheder om elbiler