Apple arbejder på et CarPlay-infotainmentsystem til biler
Her på mobilsiden.dk har vi længe dækket nyhederne om Googles svar på et infotainmentsystem, Android Automotive, hvor vi samtidig har udtrykt vores undren om mangel på samme fra Apple. Apple har CarPlay, der svarer til Android Auto, men Apple har ikke noget system, der svarer til Android Automotive – endnu. En ny rapport afslører nemlig, at Apple arbejder på et projekt, som går under kodenavnet IronHeart. IronHeart er angiveligt et mere avanceret Apple CarPlay, der skal kunne fungerer som bilens infotainmentsystem.
Læs også: CarPlay skal være bilens nye infotainmentsystem
Lige nu bruger millioner af bilister Apples CarPlay til styring af musik, telefonopkald, navigation og mere. Projekt IronHeart skal angiveligt bygge videre på CarPlay med flere adgange til bilens funktioner.
Læs også: Android Auto og Android Automotive – Hvad er forskellen?
CarPlay skal forvandles til infotainmentsystem
Apple CarPlay som infotainmentsystem skal, ifølge rapporten, få adgang til:
- Aflæsning af temperatur og luftfugtighed inde og ude
- Temperaturzoner, ventilatorer og afrimningssystemer
- Indstillinger til justering af surround sound-højttalere, equalizere, diskanthøjttalere, subwoofere samt fade og balance
- Sæder og armlæn
- Speedometer, omdrejningstæller og brændstofinstrumenter
Ved at få adgang til betjeningselementer og instrumenter kan Apple gøre CarPlay til et system, der kan dække næsten hele bilen. Dataene kunne også bruges af Apple eller tredjeparter til at skabe nye typer apps eller tilføje funktioner til eksisterende funktioner.
IronHeart ville repræsentere Apples stærkeste fremstød på bilområdet siden CarPlay blev lanceret i 2014, men det er ikke sikkert, at det bliver et hit hos bilproducenterne. Bilproducenterne kunne meget vel være tilbageholdende med at overdrage kontrollen over vigtige funktioner til Apple. Mens CarPlay nu findes i mere end 600 bilmodeller, har andre Apple-initiativer, der er blevet lanceret i de seneste år, været langsommere at slå igennem hos bilproducenterne.
Læs også: Bruger du Apple CarPlay eller Android Auto?
Apples svar på Android Automotive?
Det tyder altså på, at Apple er på vej med et modsvar til Android Automotive. Men det virker samtidig til, at Apple vil gribe det anderledes an. Hvor Android Automotive er indbygget i den enkelte bil, som et færdigt infotainmentsystem, så kan CarPlay stadig skulle bruge en iPhone. CarPlay skal derimod få adgang til flere informationer, hvilket vil bringe det tættere på et færdig infotainmentsystem, der styres alle de nødvendige funktioner i bilen.