Batteri i Tesla Model 3 taber 7% kapacitet efter 45.000 km
På samme måde som litium-ion batteriet i en smartphone over tid mister sin kapacitet og bliver dårligere til at lagre strøm, så gør batteriet i elektriske biler det samme. For en elektrisk bil betyder det, at den med tiden kommer til at kunne køre en kortere strækning på en opladning.
Der er mange årsager til dette. Det kan have at gøre med de valg, bilproducenter tager, som for eksempel hvor meget af batteriets totale kapacitet der er tilgængeligt, men det kan også have at gøre med ejerens køreadfærd.
Se også: 5G åbner for selvkørende biler
Test viser ret stort batteritab på Tesla Model 3
Når det gælder Teslas Model 3, oplyser Tesla, at man ikke skal lade bilen op til 90 procent for dagligt brug, kun hvis man skal køre længere strækninger. De oplyser dog ikke specifikt, hvad det kan gøre ved batteriet, hvis man ikke følger deres anbefalinger. Car and Driver ville gerne se, hvordan det stod til med deres Tesla Model 3. Det svar kunne de få ved hjælp af TeslaFi-softwaren, der tracker de godt 45.000 kilometer, bilen har kørt, samt de 842 gange bilen er blevet ladet op.
Ifølge den software kan Car and Driver konstatere, at deres batteri har en kapacitet på 93 procent af den oprindelige 75.0 kWh kapacitet. Det giver et tab på omkring 40 kilometer af de 575 kilometer, bilen oprindeligt har som kapacitet til at kunne køre på én opladning.
Softwaren baserer oplysningerne på de næste 500 opladninger til mindst 90 procent af batteriets kapacitet, Car and Driver har foretaget. I de tilfælde, hvor Car and Driver har opladet batteriet til mindre end 100 procent, hvilket er langt de fleste gange, foretager TeslaFi en lineær estimering for at komme frem til et resultat ved 100 procent.
Se også: USA står over for kæmpe udskiftning til elbiler
Lynopladning skader kapaciteten
Sammenlignet med 158 andre Model 3-biler, der har kørt omtrent lige så langt og også er forbundet til TeslaFi, klarer Car and Drivers bil sig dårligere end 123 af dem, men bedre end 35. Selv er Car and Criver ikke så overraskede over, at deres bil klarer sig dårligere end gennemsnittet, idet lynopladning via Teslas Superchargers ikke er så godt for batteriets levetid. De har ladet deres bil på den måde en hel del.
Desuden er den opladningsmetode noget dyrere, end hvis man lader bilen op derhjemme. Batteritabet, de oplever, svarer til omkring 2,9 procent per 18.500 kilometer, hvilket betyder, at batteriet kun har 65 procent af sin kapacitet tilbage ved omkring 220.000 kilometer, hvis samme udvikling fortsætter.
Dermed havner bilen under de 70 procent degradering, som Tesla nævner i sin garanti ved otte år eller 220.000 kilometer for Model 3 Long Range.
Se også: Nyheder om elbiler