BYD overhaler Tesla – kinesiske elbiler dominerer det globale salg

Kinesiske bilproducenter sætter dagsordenen på det globale elbilmarked. Hvad gør kinesiske bilproducenter rigtigt, og hvorfor kan vestlige producenter ikke følge med?

BYD overhaler Tesla – kinesiske elbiler dominerer det globale salg

Ifølge en ny rapport fra tænketanken og forskningsinstituttet International Council on Clean Transportation (ICCT) har kinesiske elbilproducenter overhalet de globale konkurrenter indenom. Kina står nu for over 11 millioner solgte elbiler årligt, hvilket er mere end halvdelen af det globale salg.

En vigtig milepæl blev nået i 2024, hvor BYD for første gang solgte flere elbiler end Tesla. Her oplevede BYD en stigning på 25 procent, mens Tesla oplevede et fald i salget på 1,1 procent sammenlignet med et år tidligere. Samlet steg BYD’s salg af elbiler og plugin-hybridbiler med 47 procent på ét år.

Samtidig har Geely og SAIC allerede nået deres mål om, at elbiler udgør mindst 50 procent af deres salg, et år før tid.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Kina kører forrest

Kinas store hjemmemarked har givet de hjemlige bilproducenter enorme stordriftsfordele og et momentum, og de dominerer nu globalt med både den nyeste teknologi og et meget bredt udvalg af modeller.

Samtidig presser de også de europæiske, amerikanske, japanske og sydkoreanske bilproducenter på prisen gennem massiv statsstøtte – noget som EU sidste år har forsøgt at gøre noget ved med en øget toldsats på importen af kinesisk producerede elbiler.

De kinesiske bilproducenter giver ikke op, bare fordi tolden er hævet. Flere producenter som BYD, Geely, Xpeng og SAIC har meldt ud, at de vil producere elbiler i Europa for at undgå EU’s straftold.

Imens forsøger både amerikanske og europæiske bilproducenter at indhente føringen, som især BYD har opnået globalt. Fælles for dem alle er dog, at de er bagud på teknologisk innovation, ikke kan matche de enormt korte udviklingscyklusser af nye modeller og samtidig skal navigere i usikre politiske rammer – blandt andet EU’s heftige bøder for at have for høj CO2-udledning fra fossile bøder, som dog er blevet udskudt efter stort pres fra de europæiske bilproducenter.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Perspektivering

Selv om kinesiske bilproducenter globalt fører an på salg og teknologi, har de fleste kinesiske bilmærker haft svært ved at få succes i Danmark. Kun ganske få elbilmærker fra Kina har succes i Danmark og i Europa.

Vil du undgå en elbil fra Kina? Se alle elbiler, der ikke er fra Kina. Vil du mere specifikt have en elbil fra Europa? Se alle elbiler fra Europa.

Der findes rigtigt mange forskellige kinesiske bilmærker, og de ejer hinanden på kryds og tværs. Se alle de kinesiske bilmærker, og hvem der ejer hvem.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Priser på Danmarks billigste elbiler
Sådan passer du bedst på elbilens batteri
Vi ser frem til disse elbiler i 2025, 2026 og 2027
Bedste ladestander hjemme