Nej, BYD har ikke overhalet Tesla på elbiler i Europa
BYD har i august øget salget af elbiler i Europa med over 200 % og ligger dermed foran Tesla for anden måned i træk.
Men den sammenligning, som mange medier viderebringer, er misvisende – her kan du læse hvorfor.
Se også: Alle elbiler fra BYD i Danmark
BYD holder føringen over Tesla i Europa
For anden måned i træk har BYD solgt flere biler i Europa end Tesla. Ifølge nye tal fra ACEA tredoblede BYD sit salg i august sammenlignet med samme periode i 2024, mens Teslas europæiske registreringer faldt med 36,6 %.
Dermed er Teslas markedsandel skrumpet til 1,2 %, mens BYD har taget 1,3 %.
Udviklingen viser, hvordan kinesiske producenter vinder terræn i Europa, for også MG (SAIC Motor) havde fremgang med en stigning på næsten 60 %, hvilket gør mærket til den tiende mest solgte i EU i år.
Samlet steg bilsalget i EU, Storbritannien og EFTA med 4,7 % i august, drevet af stigende efterspørgsel på el-, hybrid- og plug-in hybridbiler, som nu udgør over 62 % af markedet.
Europæiske bilproducenter viste blandede resultater. Volkswagen og Renault øgede salget med henholdsvis 4,8 % og 7,8 %, mens Stellantis for første gang siden februar oplevede vækst.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Tesla sælger stadig flere elbiler i Europa
Selvom flere medier har skrevet, at BYD nu sælger flere elektriske elbiler end Tesla i Europa, er historien misvisende.
Tallene for BYD inkluderer nemlig også hybridbiler, og det fremgår ofte ikke tydeligt for læseren. BYD oplyser heller ikke hvor stor en del af salget hybridbilerne udgør.
Ser man kun på rene elbiler, er Tesla stadig klart foran i Europa. Alligevel er tendensen tydelig: BYD vokser hurtigt og bevæger sig i den rigtige retning, og det går også frem for flere europæiske producenter, mens Teslas salg fortsat går tilbage.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Perspektivering
Hvilke elbiler er danskerne mest vilde med? Her kan du se de mest solgte elbiler i Danmark lige nu og hele året.
Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Priser på Danmarks billigste elbiler
Sådan passer du bedst på elbilens batteri
Vi ser frem til disse elbiler i 2025, 2026 og 2027
TakeCharge – hjemmeopladning gjort let