Citroën afslører ë-C5 Aircross med 680 km rækkevidde

Citroën ë-C5 Aircross er en ny mellemstor SUV med op til 680 km rækkevidde og fokus på høj komfort til alle passagerer. Se mulig dansk pris.

Citroën afslører ë-C5 Aircross med 680 km rækkevidde

Citroën har afsløret produktionsversionen af den mellemstore SUV, ë-C5 Aircross, som forbliver ganske tro mod den dristige konceptbil, der blev afsløret sidste år på biludstillingen IAA Mobility.

Den nye familievenlige 5-personers elbil bevarer den minimalistiske silhuet fra den udgående 1. generations C5 Aircross, men med et stort fokus på aerodynamik i et forsøg på at øge effektiviteten.

Der er også stor fokus på komfort for alle passagerer. Komfortsæderne er blevet opgraderet for at give “et komfortniveau, der aldrig er set” i C5 Aircross. Passagerer på anden række kan også justere ryglænets vinkel mellem 21 til 33 grader, som skulle “øge fornemmelsen af at rejse i komfortklassen”.

Se også: Se alle elbiler fra Citroën

Op til 680 km rækkevidde

Citroën ë-C5 Aircross fås med to forskellige elektriske motorer og batterier:

  • 210 hk med et 73 kWh batteri og en rækkevidde på 520 km
  • 230 hk med et 97 kWh batteri og en rækkevidde på 680 km

Varmepumpe er sparet væk og er kun standardudstyr i MAX-udstyrsudgaven. Citroën ë-C5 Aircross understøtter 11 kW AC-opladning som standard, men fra 2026 bliver der mulighed for 22 kW AC-opladning. Også i 2026 vil elbilen understøtte V2L. Lynladning fra 10 til 80 procent tager cirka 30 minutter.

Citroën ventes at afsløre flere detaljer om ë-C5 Aircross i løbet af i dag.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Citroen ë-C5 Aircross: Mulig dansk pris

Citroën har endnu ikke offentliggjort en dansk pris på den mellemstore ë-C5 Aircross. Vi forventer dog, at den bliver billigere end den tilsvarende Peugeot e-3008 fra samme koncern. Den koster aktuelt fra 304.990 kr., så en pris helt nede omkring 270.000 kr. for Citroën ë-C5 Aircross er ikke usandsynligt.

Bedste alternativer til Citroën ë-C5 Aircross

Citroën ê-C5 Aircross er en mellemstor SUV i mellemklassen. Det er det segment af elbiler, der er i absolut højest kurs i Danmark. Blandt de bedste alternativer til Citroën ë-C5 Aircross er familievenlige SUV’er som:

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Sammenlign priser og specifikationer på SUV’er
Se priser på de billigste elbiler
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?