Citroën ë-C3 ramt af stor forsinkelse
Citroën løftede stolt sløret for den lille billige elektriske bybil ë-C3 i 2023 og sagde dengang, at den ville være klar til salg i 2. kvartal 2024. Men desværre på Citroën forsinke ë-C3 helt til næste år.
Læs også: Sammenlign elbiler på pris, specifikationer og kvalitet
Citroën ë-c3 kommer først i 2025
Med en pris fra 179.990 kr. ville den have været den billigste elbil på vejene i Danmark i 2024, men producenten må nu udsætte lanceringen.
Der var store forventninger til Citroëns elektriske bybil, der med dens lave pris kunne forventes at overtale mange til at skifte til elbil. Men det må vente, for det franske bilmærke er rendt ind i softwareproblemer.
Citroën afslører ikke hvilke softwareproblemer der er tale om. På Citroëns hjemmeside er den danske lancering nu planlagt til starten af 2025.
Se også: Kommende elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026
Læs også: Disse elbiler er Bedst i Test
Vil Citroën ë-c3 være billigst i 2025?
Citroën ë-c3 er en elektrisk bybil i SUV-form med en pris fra 179.990 kr., der blandt andet byder på en rækkevidde på op til 320 kilometer, 100 kW lynopladning, 5 siddepladser og bagagerum på 310 liter.
Citroën Ë-C3 er udstyret med en 10,25 tommer infotainmentskærm med Android Auto og Apple CarPlay. Det er muligt at planlægge rejser, overvåge opladningsstatus og batteriniveau i navigationssystemet takket være en ny e-ROUTES app fra Citroën.
Se også: Specifikationer, bedømmelse og pris på Citroën Ë-C3
Med en introduktion i 2025 er spørgsmålet dog, om Citroën ë-c3 stadig vil være den billigste elbil i Danmark. Der er nemlig nogle skarpe konkurrenter på vej fra Kina, der forventes at blive billigere.
Blandt de kommende konkurrenter er BYD med deres Dolphin Mini, der forventes at koste fra cirka 150.000 kr, og Leapmotor med deres T03, som også skulle få en pris i det leje. Begge biler skulle i skrivende stund være på vej til Europa.
Læs også: Test og anmeldelser af elbiler
Vi anbefaler:
Guide til opladning af elbil med ladeboks i hjemmet
Den bedste ladeudbyder kan være Looad