eCarExpo 2024: Alle nyheder fra elbilmessen
eCarExpo 2024, som nu er vokset til at være Europas største elbilmesse, finder sted denne weekend i København. Mobilsiden deltager naturligvis og dækker alle de største nyheder og elbilpræsentationer fra eCarExpo 2024.
Vi opdaterer denne artikel i løbet af dagen, efterhånden som de forskellige elbilnyheder bliver præsenteret.
Her får du billeder og videoer fra alle de største nyheder, så du kan opleve alle de nye, spændende elbiler på vej til Danmark hjemmefra.
Renault 5
Renaults lille bybil, Renault 5 E-Tech Electric, er en nyfortolkning af den oprindelige Renault 5, og den har været den måske mest besøgte elbil på årets elbilmesse.
Vi forstår godt hvorfor. Elbilen er super vellykket, og nu venter vi bare på en officiel pris.
Se første kig med billeder og video af Renault 5 E-Tech Electric
BYD Sealion 7
BYD Sealion 7 er en ny SUV fra BYD, som er en direkte konkurrent til Tesla Model Y.
Se første kig med billeder og video af BYD Sealion 7
Kia EV3
Kia EV3 er en lille SUV i bybilklassen, som frister med en skarp pris, lang rækkevidde og friskt design.
Se første kig med billeder og video af Kia EV3
Ford Capri
Ford Capri er en SUV i mellemklassen, der gør sig bemærket med en lang rækkevidde, en rummelig kabine og en konkurrencedygtig pris.
Se første kig med billeder og video af Ford Capri
Audi A6 Avant e-tron
Audi A6 Avant e-tron er Audis første elektriske stationcar og har en utrolig lang rækkevidde på op til 708 km og et særdeles stilfuldt design.
Se første kig med billeder og video af Audi A6 Avant e-tron
Skoda Elroq
Skoda Elroq er en SUV, som er en tand mindre end Skoda Enyaq. Prisen er til gengæld væsentligt lavere, og den tegner til at blive en yderst konkurrencedygtig elbil.
Se første kig med billeder og video af Skoda Elroq
Xpeng P7+
Xpeng P7+ er den næste elektriske sedan fra Xpeng. Den er et supplement og ikke en erstatning for den nuværende P7. Den rummelige sedan er endnu ikke bekræftet til at komme i Europa, men vi håber det.
Se første kig med billeder og video af Xpeng P7+
Citroën ë-C3
Citroën ë-C3 er en lille hatchback i bybilklassen, som bygger videre på den gamle C3. Den har fået et nyt, friskt design og er en meget lav pris.
Se første kig med billeder og video af Citroën ë-C3
Peugeot e-5008
Peugeot e-5008 er Danmarks billigste 7-personers elbil. SUV’en har et nydeligt ydre, og den tredje sæderække giver mulighed for to ekstra passagerer.
Se første kig med billeder og video af Peugeot e-508
Hongqi EH7
Hongqi EH7 er en stor og rummelig sedan i mellemklassen, der fik danmarkspremiere. Den er fyldt med udstyr, avanceret teknologi og har en meget konkurrencedygtig pris på 349.990 kr.
Se første kig med billeder og video af Hongqi EH7
Hongqi EHS7
Hongqi EHS7 har mange ligheder med EH7 – den er blot en SUV.
Her får du endnu mere plads og højde, og du finder samme gode specifikationer, men også en lidt højere pris på SUV’en.
Se første kig med billeder og video af Hongqi EH7S
Mercedes-Benz Vision One-Eleven
Mercedes-Benz Vision One-Eleven er en konceptbil, som er en nyfortolkning af Mercedes-Benz C111 fra 1960’erne og 1970’erne. Elbilen anvender helt nye teknologier såsom en såkaldt fluxmotor udviklet af elmotorspecialisten Yasa og et batteri med vandkølede cylinderformede celler og en ny batterikemi udviklet af Mercedes-AMG.
Konceptbilen bliver næppe masseproduceret, men dens mange interessante nye designtilgange og teknologier vil formentlig blive brugt i elbiler mange år ud i fremtiden.
Se også: Mercedes-Benz’ udvalg af elbiler
MG Cyberster
MG Cyberster er en åben sportsvogn – faktisk den første elektriske af slagsen.
Den koster fra 499.999 kr., har op til 510 hk, en rækkevidde på op til 507 km og kan accelere fra 0-100 km/t på ned til 3,2 sekunder.
Se også: Specifikationer, billeder og pris på MG Cyberster
Mercedes-Benz G 580 EQ
Mercedes-Benz G 580 EQ er en stor terrængående SUV, som adskiller sig med sit særprægede ydre.
Pladsen på bagsædet er ikke imponerende, men prisen er til gengæld imponerende høj: 1.534.138 kr.
Se også: Specifikationer, billeder og pris på Mercedes-Benz G 580 EQ
GWM Ora 03
GWM Ora 03 – tidligere kendt som Ora Funky Cat – er en hatchback, der endnu ikke er kommet officielt til Danmark, men den sælges i Sverige.
Den var vist frem til eCarExpo gennem virksomheden Zivi.
Se også: Specifikationer, billeder og pris på GWM Ora 03
Rivian R1T
Den amerikanske pickup-truck Rivian R1T var uofficielt til stede gennem Rivian Owners Club.
Den store pickup har utrolig meget kabine- og opbevaringsplads og kan trække helt op til 5.000 kg på krogen.
Rivian R1S
Rivian R1S minder meget om R1T, men er en stor 7-sæders SUV, som har det karakteristiske Rivian-design og masser af plads i kabinen.
Rivian R1S er ligesom R1T endnu ikke officielt introduceret i Danmark.
Mini Aceman
Mini Aceman er en ny kompakt SUV, der er en tand større end Cooper. Dens design – både indvendigt og udvendigt – har mange ligheder med Cooper.
Se også: Specifikationer, billeder og pris på Mini Aceman
Mini Countryman
Mini Countryman er en SUV, der er endnu større end Aceman. Den måler 4.433 mm i længden og er dermed 57,5 cm længere end Cooper.
Igen vil den virke meget genkendelig i forhold til Cooper både indvendigt og udvendigt.
Prisen på Mini Aceman starter fra 289.000 kr.
Se også: Specifikationer, billeder og pris på Mini Countryman
Tesla Cybertruck
Tesla havde taget et eksemplar af den gigantiske terrængående SUV, Cybertruck, med til Danmark.
Tesla Cybertruck er en stor pickup-truck, som endnu kun kan købes i USA. Den gør sig mest bemærket på sit meget utraditionelle design med skarpe kanter og enorme størrelse, men dens specifikationer er også interessante.
Det er endnu uvist, om Cybertruck nogensinde kommer til salg i Danmark i den udgave, som nu er tilgængelig i USA. Kommer den til salg i Danmark på et tidspunkt, forventer vi en pris fra cirka 800.000 kroner.
Toyota Compact SUV Concept
Toyota Compact SUV Concept er, som navnet indikerer, en konceptbil. Der er tale om en SUV, som er en anelse mindre end bZ4X, og det vil derfor være nærliggende at tro, at der er tale om en bZ3X. Den udmærker sig ved sin specielle kabine med en kurvet skærm og et ottekantet, rektangulært rat.
Toyota kan dog hverken sige noget om konceptbilens navn, lanceringstidspunkt eller en mulig pris. Det er ganske enkelt for tidligt.
Se også: Specifikationer, billeder og pris på Toyota Compact SUV Concept
Tesla Model Y med 7 sæder
For nylig er det blevet muligt at købe Tesla Model Y med 7 sæder i Danmark. Merprisen er 19.000 kroner og tilføjer en tredje sæderække.
Vi tog et nærmere kig på det nye sædelayout i Tesla Model Y. Som med flere andre 7-personers biler skal man ikke være alt for stor for ikke at kunne være i bagerste sæderække.
Se også: Specifikationer, billeder og pris på Tesla Model Y
BAW Pony
Den danske importør af BAW Pony kalder mikrobilen for Danmarks billigste elbil, og denne var også til stede ved eCarExpo.
Der er ikke meget plads i den lille elbil, men en autostol på passagersædet kan den da rumme.
Se også: Specifikationer, billeder og pris på BAW Pony
Alfa Romeo Junior Elettrica
Alfa Romeo Junior Elettrica er en hatchback i bybilklassen, som er bygget på samme platform som Jeep Avenger og Fiat 600e.
Designmæssigt er der sket meget særligt på fronten i forhold til øvrige biler fra Alfa Romeo. Om det er til det bedre, kan diskuteres.
Alfa Romeo Junior Elettrica koster fra 279.990 kr.
Xpengs SEPA 2.0-elbilplatform
Xpeng viste også sin nye SEPA 2.0-elbilplatform frem. Det er den platform, som G6 er bygget på.
Platformen anvender en 800 volt strømarkitektur og sænker omkostningerne til softwaretilpasninger med 85 procent, forkorter R&D-cyklussen for stemmesoftware med 50 procent og reducerer omkostningerne til stemmeassistenttjenester med 50 procent.
BYD Platform 3.0
BYD viste elbilplatformen Platform 3.0 frem. Det er den platform, som elbiler som Dolphin, Seal, Tang og Atto 3 er bygget på.
Platformen understøtter batterier med en rækkevidde på over 1.000 km og hurtig opladning med 150 km rækkevidde på 5 minutters opladning. AWD-systemet kan håndtere 0-100 km/t på 2,9 sekunder.
Artiklen opdateres …