Elbiler er 73 % grønnere end benzinbiler

Er elbiler egentlig mere miljøvenlige end andre biler? En undersøgelse viser, at elbiler er meget mere klimavenlige end hybrid- og benzinbiler.

Elbiler er 73 % grønnere end benzinbiler

Endnu en undersøgelse slår nu fast, at elbiler er mere klimavenlige end benzin- og dieselbiler – men den afslører samtidig, at forskellen er større end forventet.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Elbiler i Europa udleder 73 % mindre CO₂ end benzinbiler

Elbiler er markant mere klimavenlige end benzinbiler – faktisk hele 73 % mindre over hele bilens levetid, hvor også produktionen af bilerne er regnet med – inklusiv batterier. Det viser en ny rapport fra International Council on Clean Transportation (ICCT). Det er en tydelig forbedring siden 2021, hvor forskellen kun var 59 %.

Ifølge ICCT skyldes udviklingen især to ting: Europas hurtige omstilling til vedvarende energi og elbilens høje energieffektivitet.

Samtidig viser rapporten, at hybrid- og plug-in-hybridbiler kun reducerer deres udledninger med henholdsvis 20 % og 30 % i forhold til benzinbiler – og i praksis kører mange plug-in-hybrider mere på benzin end forventet.

Se også: Test af alle de nyeste elbiler i Danmark

Opladning med grøn energi har stor betydning

Elbilens klimafordele ventes at stige yderligere i takt med, at Europas elnet bliver grønnere. Det betyder nemlig, at man kan oplade elbilerne med strøm fra vedvarende kilder.

Allerede i 2025 forventes 56 % af elektriciteten at komme fra vedvarende kilder – en stigning fra 38 % i 2020. I 2045 kan andelen nå helt op på 86 %.

Mange sejlivede myter prøver at overvise om, at elbiler ikke skulle være grønnere end benzin- og dieselbiler, som for eksempel forurenende produktion af batterierne.

Men undersøgelse på undersøgelse slår fast, at elbiler uden tvivl er det grønnere valg. Og det bliver kun bedre i takt med, at produktionen bliver grønnere, materialer i højere grad bliver genanvendt og der oplades med vedvarende energi.

Se også: Hyundai har den rigtige elbil til alle – se udvalget

Perspektivering

Overvejer du at købe elbil? Så kan det være svært at finde ud af, hvilken elbil der er den rette for dig. Vi har gjort det nemmere at finde den rette elbil. På Elbilmatch kan du se alle elbiler i Danmark og sammenligne specifikationer og priser på alle elbiler.

Er du usikker på, om du skal købe din næste elbil? Overvej kraftigt privatleasing af elbil, som giver ekstra tryghed i et elbilmarked, der i disse år er under stor forandring.

Har du mulighed for at opsætte egen ladeboks i hjemmet, kan du få hjælp til at vælge den billigste ladeløsning i vores guide om opladning af elbilen.

Vi anbefaler:
Disse elbiler er bedst i test
Hvilke elbiler er de billigste i Danmark?
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Den billigste ladeløsning for elbiler