Elbiler er stille, men ikke farligere for fodgængere og cyklister

For fodgængere, cyklister og andre særligt sårbare i trafikken kan de lydløse elbiler forskrække, men de er ikke skyld i flere ulykker.

Elbiler er stille, men ikke farligere for fodgængere og cyklister

Man kan let blive overrasket over elbiler, der på grund af manglende motorlyd, sniger sig ned ad vejen. Men en undersøgelse slår nu fast, at stilheden ikke betyder, at de er skyld i flere ulykker.

Se også: Sammenlign de mest populære elbiler

Elbiler udgør ikke en større risiko for sårbare i trafikken

Det er let at tro, at flere kan blive ramt af en elbil, når de krydser vejen, fordi de er tæt på lydløse. Men en undersøgelse fra Vejdirektoratet slår nu fast, at dette ikke er tilfældet.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i alle politiregistrerede trafikulykker med elbiler og plug-in hybridbiler i en femårig periode, fra 2019 til 2023.

Undersøgelsen fra Vejdirektoratet viser, at elbiler var involveret i cirka 5 procent af samtlige ulykker med dræbte og tilskadekomne fodgængere i perioden. I den periode udgjorde elbiler omtrent 5 procent af den samlede bilpark i Danmark, og der er derfor ikke noget, der tyder på, at elbilerne medfører en øget ulykkesrisiko for fodgængere.

Når det gælder ulykker med andre biler og cyklister er resulatet det samme. Her ses heller ingen tegn på, at elbiler og plug-in hybridbiler skulle være overrepræsenterede i ulykker mellem personbiler og cykler.

Tværtimod er der en tendens til, at elbiler er involveret i en lidt mindre andel af ulykkerne mellem personbil og cykel, sammenlignet med hvor mange elektriske biler der er på vejene.

Se også: Disse elbiler gør det bedst i test

Elbiler ikke farligere i farligt vejr

Undersøgelsen fra Vejdirektoratet afslører også, at elbilerne heller ikke er farligere i regnvejr, sne eller andet uvejr. De danske ulykkestal indikerer nemlig ikke, at hverken elbiler eller plug-in hybridbiler skulle være overrepræsenterede i for eksempel eneulykker i vådt eller glat føre.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Elbiler udstyret med nyeste sikkerhedsteknologi

En forklaring på, at elbilerne ikke er invoveret i flere ulykker, og i nogle tilfælde klarer sig bedre end den brændstofbilen, kan være, at de er nye biler udstyret med nyere teknologi.

Elbiler er oftere dyrere biler udstyret med masser af moderne sikkerhedsudstyr, så som adaptiv fartpilot, avancerede udskridnings- og bremsesystemer og advarselssystemer.

Elbiler er oftere end brændstofbiler udstyret med et automatisk nødbremsesystem, der med sensorer som radar og kamera kan overvåge trafikken foran bilen med henblik på at forhindre påkørsel af forankørende.

Se også: Sådan passer du bedst på elbilens batteri

Perspektivering

Hvilke elbiler er de mest sikre i Danmark? På elbilmatch kan man sammenligne specifikationer, priser, leasingpriser samt sikkerhedsvurdering af elbiler, som er testet af Euro NCAP.

Find frem til din nye elbil i vores sammenligning af elbiler.

Se også: Test og anmeldelser af elbilers sikkerhed

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Guide til opladning af elbil i hjemmet og valg af ladeboks