Elbiler fra Volkswagen, Skoda og Audi får 5 års garanti
Hos Semler Gruppen er man i dag klar med godt nyt til dem, der overvejer at skifte til en ny elbil. Fremover kommer en elbil fra Volkswagen, Skoda, Cupra og Audi med længere garanti.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og garanti
Bedre garanti på elbiler fra Volkswagen, Skoda, Cupra og Audi
Semler Gruppen har langt om længe opgraderet deres garanti på udvalgte biler, som ikke længere kan matche konkurrenterne.
Den tidligere 2 års fabriksgaranti uden kilometerbegrænsning er nu blevet til en garanti på 5 år eller op til 150.000 km.
Hos Volkswagen, Skoda, Audi og Cupra gælder det alle nye elbiler, der leveres fra torsdag den 19. december.
Cupra har i forvejen tilbudt 5 års garanti eller op til 100.000 km på Cupra Born og Cupra Tavascan, men den nye garanti er alligevel en forbedring. Hos Skoda har man siden introduktionen af de nye Elroq kunnet tilkøbe 2-3 års ekstra garanti, hvor man kunne bringe den op til 5 år til en pris på 7.000 kr.
Fremover vil det dog ikke være muligt, at tilkøbe en længere garanti på elbiler fra disse mærker. Fremover hedder garantien på alle elbiler fra bilmærkerne altså 5 år eller op til 150.000 km.
Under Semler Gruppen finder man også Porsche, som overraskende kører videre med deres nyvognsgaranti på 2 år med ubegrænsede kilometer.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler i Danmark
Lægger pres på konkurrenterne
Ifølge Semler Gruppen skal den forlængede garanti give ekstra tryghed til ejerskabet af en elbil.
“Vi lever i usikre tider med økonomisk uro, klimaforandringer og globale uroligheder, der påvirker forbrugertilliden i samfundet. Udviklingen medfører et større behov for tryghed hos den danske forbruger i forhold til at foretage større investeringer som bilkøb, især i forbindelse med skiftet til elbil. Det er det, vi ønsker at imødekomme med vores nye garantitiltag”, skriver Semler Gruppen i en pressemeddelelse.
Det er selvfølgelig ikke kun for at yde ekstra tryghed, men også for bedre at stå skarpere blandt konkurrenterne og deres garantier. En bedre garanti vil gøre det mere sandsynligt, for dem der overvejer elbil, vælger en Volkswagen, Skoda, Cupra eller Audi.
Med den nye garanti på 5 år eller op til 150.000 km overgår man Tesla med en garanti på 4 år eller 80.000 km. Dog er der stadig en lang række af elbilproducenterne, som kun yder 2 års garanti på elbiler, heriblandt Ford, Volvo, Renault, Polestar, Peugeot, BMW, Mercedes-Benz og Citroën.
Vi forventer, at flere af disse bilmærker, efter denne udmelding fra Semler Gruppen, vil følge trop.
Blandt de bedste garantier finder man MG, Kia og KGM med 7 år og 150.000 km, og også Hyundai med 5 år med ubegrænsede kilometer.
Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark
Perspektivering
Har du ikke lyst til at skulle tænke over fabriksgaranti og batterigaranti på en elbil? Så bør du overveje at privatlease elbil fremfor at købe.
Med leasing slipper du for bekymringer om hurtige teknologiske skift, batteriforringelse, gensalgsværdi, service og garanti. Leasing sikrer, at kan have elbil uden ekstra omkostninger eller bekymringer.
Hvis din økonomi ændrer sig, kan du typisk opsige leasingaftalen efter 12 måneder. Dette gør det også nemt og billigt at skifte til en ny elbil, hvis teknologien udvikler sig markant, eller priserne falder.
Vi anbefaler:
Elbil fra Hyundai med lang garanti
Volkswagen som elbil – alt du skal vide
De billigste elbiler på markedet
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Guide til billig opladning af elbil hjemme