Elbiler kan bidrage til at redde liv og spare penge
En ny undersøgelse viser, at elektriske køretøjer kan have en positiv indvirkning på luftkvaliteten og folkesundheden i nogle byer, men ikke alle.
Hvad har Houston, Los Angeles, New York og Chicago til fælles? Svaret er tæt befolkning, stor trafikmængde og en luftkvalitet, der ikke lever op til de ozonstandarder, der er fastsat af U.S. Environmental Protection Agency.
Derfor har byerne deltaget i en undersøgelse fra University of Houston med det formål at vurdere, hvordan elektrificering af køretøjer påvirker luftkvaliteten og folkesundheden i byerne.
Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Science of The Total Environment, kigger nærmere på ændringer i luftforurening, især PM2.5 og ozonniveauer, i disse store amerikanske byer under forskellige elektrificeringsscenarier.
Se også: Test og anmelderser af elbiler
Sparer liv hver måned
Undersøgelsen viser ifølge forskerne, at Houston kan forhindre 157 tidlige dødsfald hver måned ved at skifte til elbiler, mens New York og Chicago kan opnå endnu større fordele ved at undgå henholdsvis 796 og 328 for tidlige dødsfald per måned.
I Los Angeles kan et scenarie med en andel på 29 procent elektriske personbiler redde 104 liv hver måned. Løsningen er dog ikke bare at elektrificere hele vognparken – i hvert fald ikke i Los Angeles. For undersøgelsen viser også, at en fuld elektrificering kan øge dødeligheden i Los Angeles på grund af højere PM2.5- og ozonniveauer.
Det lyder selvmodsigende, men det skyldes ifølge forskerne det unikke vejr og den unikke geografi i og omkring Los Angeles, herunder en bjergkæde mod øst, som kan fange luftforurenende partikler i områder med medvind. Hvis alle biler her bliver elektriske, kan det føre til højere koncentrationer af forurening, som kan øge dødeligheden.
Se også: Kommende elbiler i Danmark
Forbedret sundhed og økonomi i de andre byer
I de andre byer i undersøgelsen er det dog kun en fordel at elektrificere alle biler. Ud over at undgå en masse for tidlige dødsfald kan byerne også opnå store sundhedsrelaterede besparelser.
Her vurderer forskerne, at New York, Chicago og Housten samlet kan spare mellem 51 og 249 millioner dollar om dagen! Ja, du læste rigtigt – om dagen. I Los Angeles kan et FullE-scenarie ende med ekstraudgifter på op til 18 millioner dollar om dagen.
Se også: Se priser og leasingtilbud på elbiler
Vi anbefaler:
Disse elbiler kommer i 2023, 2024 og 2025
Hvilke elbiler er de billigste i Danmark?
Find den bedste forsikring til din elbil
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal du vælge?