BMW: Store batterier i elbiler giver ikke mening

BMW mener ikke, at elbiler bør udstyres med større batterier, for at opnå en længere rækkevidde. I stedet skal de være mere energieffektive.

BMW: Store batterier i elbiler giver ikke mening

Vi kommer ikke til at se BMW komme større batterier i deres elbiler. Derimod vil de blive mere energieffektive.

Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler

BMW vil lave mere energieffektive elbiler

BMW, der indtil videre har elbiler med batterier over 100 kWh, vil fremover ikke forlænge rækkevidden med større batterikapacitet.

Man skal derfor ikke forvente, at der kommer større batterier i fremtidens elbiler fra BMW. BMW mener nemlig ikke, at der er brug for længere rækkevidde. I stedet vil BMW fokusere på at bygge elbiler, der bruger mindre strøm.

BMW løfter snart sløret for de første næstegenerations elbiler under navnet “Neue Klasse” med sjette generation af battericeller, som vil øge energitætheden med mere end 20 %. De runde celler vil også understøtte 30 % hurtigere opladning og op til 30 % længere rækkevidde.

Der er mange ulemper ved blot at smide større batterier i elbiler, oplyser Frank Weber, der leder BMWs R&D-team. Større batterier mindre miljøvenlige og tungere. Den tungere vægt har negativ indvirkning på køreegenskaberne og effektiviteten.

Frank Weber er blevet citeret for at sige, at det ville være “unødvendigt dårligt” at proppe ekstra store batterier i elbiler, da ejerne ikke rigtig ville have brug for den ekstra rækkevidde: “Ud fra de data, vi har, er det kun meget få mennesker, der kører flere hundrede kilometer i en elbil.”

I stedet vil BMW forbedre effektiviteten i elbiler, så de med mindre batteripakker stadig kan opnå nok rækkevidde. Det er blandt andet med mere aerodynamisk design, et nyudviklet bremsesystem med mindre modstand og dæk med mindre rullemodstand.

Se også: Alle elbiler i Danmark fra BMW

Perspektivering

Der sker masser af teknologiske fremskridt inden for elbiler, som både forbedrer effektiviteten, køreegenskaber, opladningen og brugeroplevelsen.

Læs om alle de nye teknologiske fremskridt inden for elbiler i Mobilsidens sektion dedikeret til nyheder om elbilteknologi.

Se også: Nyt om kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Test og anmeldelser af nyeste elbiler