BMWs nye Gen6-elbilbatteri: Rækkevidde, opladning og holdbarhed

I næste generation af elbiler fra BMW sidder nye 6. generation batterier, som BMW selv har produceret. Vi tager her et kig på dem.

BMWs nye Gen6-elbilbatteri: Rækkevidde, opladning og holdbarhed

Senere i år lancerer BMW de første næstegenerations elbiler, der går under navnet Neue Klasse. Her loves der nyt design, bedre energieffektivitet, længere rækkevidde, hurtigere opladning og andre forbedringer.

Flere af disse forbedringer skal findes i BMWs nye 6. generation elbilbatteri, som det tyske bilmærke selv har udviklet og producerer.

Se også: Stor test: Her er de bedste SUV’er

Store forbedringer i BMWs nye elbilbatteri

Når BMW senere i år løfter sløret for deres næste generation af elbiler, bliver det med nyt design og flere generelle forbedringer.

Samlet set lover BMW, at disse elbiler får bedre effektivitet, længere rækkevidde og hurtigere opladning.

En af de helt store nyheder er de nye batterier, der byder på 30 procent længere rækkevidde, 30 procent hurtigere opladning og 20 procent højere energitæthed, hævder BMW.

Ifølge BMW kan de med deres ny 6. generation litium-ion-batterier nå en rækkevidde på mindst 600 km og give op til 300 km rækkevidde efter 10 minutters lynopladning.

De nye batterier er også mindre og lettere, hvilket er godt nyt for køreegenskaberne i bilerne – og ikke mindst effektiviteten.

Disse batterier er designet og produceret af BMW selv, hvilket hører til sjældenhederne i branchen.

Og til forskel på tidligere batteripakker fra BMW, kan battericellerne udskiftes enkeltvis, hvis de skulle svigte. Det betyder dermed, at selve batteripakken kan holde betydeligt længere.

Første Neue Klasse-elbil er en ny BMW iX3, som lanceres senere i år. Derefter forventes en BMW i3 sedan – også i 2025.

Se også: Alle elbiler fra BMW i Danmark

En ny og mere effektiv strømstyring

Batteripakkerne sidder på en 800 volt platform, der er udstyret med en ny såkaldt “Energy Master”. Denne enhed fungerer både som batterikontrol og strømforsyning.

Energy Master tilbyder strømstyring til både højspændingssystemerne i køretøjet og drivlinjen og lavspændingssystemerne i køretøjet som f.eks. vinduesviskere og klimakontrol.

Energy Master kan skifte mellem 400 volt og 800 volt baseret på opladerens output, hvilket ifølge BMW er en mere effektiv og intelligent måde at oplade på.

Den kan også håndtere tovejsopladning, så Neue Klasse-modellerne kan håndtere V2H- (vehicle-to-home), V2L- (vehicle-to-load) og V2G-funktioner (vehicle-to-grid).

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Perspektivering

Bekymrer den hurtige udviklet af batteriteknologier dig i forhold til køb af elbil? Derfor er privatleasing en oplagt løsning.

Det giver dig friheden til at køre elbil uden at bekymre dig om teknologiske ændringer, batterislitage, værditab eller serviceomkostninger. Med en bindingsperiode på kun 12 måneder har du desuden mulighed for at skifte til en nyere elbil, når det passer dig og når ny og bedre teknologi introduceres i bilerne.

Se også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der kommer i 2025, 2026 og 2027