BYD og DJI lancerer dronesystem til BYDs elbiler

Bilproducenten BYD og og dronefirmaet DJI er gået sammen om at skabe et nyt system til BYDs biler, der kan få monteret en drone direkte på bilens tag. Hvorfor? Fordi man kan.

BYD og DJI har to ting til fælles: De er begge kinesiske virksomheder, og de er førende virksomheder inden for hvert deres område – henholdsvis elbiler og droner.

Nu slår de to virksomheder pjalterne sammen og lancerer Ling Yuan, som er verdens første integrerede system bestående af droner til biler.

BYD’s formand og præsident Wang Chuanfu oplyser, at forbrugerne vil have mere end bare et transportmiddel. Og det må en drone, der indbygget i bilens tag, siges at være.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Letter selv fra og lander på bilens tag

Systemet består af en form for platform på bilens tag, der kan åbne og slippe dronen fri. Dronen kan følge bilen med op til 54 km/t og lande af sig selv på bilens tag ved hastigheder på op til 25 km/t. Dronen vender også automatisk tilbage, når den der inden for 2 km, når den kan se, at batteriet er ved at løbe tør for strøm.

Når dronen holder pause på bilens tag, oplades den fra 20 til 80 procent på kun 30 minutter.

Ling Yuan-systemet koster 16.000 kinesiske yuan, hvilket er lidt over 15.000 kr. Systemet er tilgængelig på flere af BYDs elbiler/plugin-hybridbiler, herunder luksusbilerne Yangwang U8, Fang Cheng Bao Bao 8, Fang Cheng Bao Tai 3 og Denza N9. Systemet er også tilgængelig til SUV’en BYD Sealion 7, som fås i Danmark – dog fås løsningen kun til Sealion 7 som plugin-hybridbil.

Se også: Alle elbiler fra BYD i Danmark

Perspektivering

Elbiler udvikler sig med hastige skridt. Der sker store teknologiske fremskridt inden for især batteriteknologi og motorteknologi, men vi ser også anderledes teknologiske innovationer som elbiler, der kan snurre rundt om sig selv eller sågar hoppe og altså nu muligheden for at tilføje droner på taget.

Disse egenskaber er dog næppe nogen, der sælger elbiler i hobetal. Vi er nok nærmere ude i det, man vil kalde en gimmick. I stedet er lang rækkevidde og høj kvalitet til prisen langt vigtigere for danskerne, når de skal vælge ny elbil.

Læs meget mere om det seneste nye inden for ny teknologi til elbiler.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Test og anmeldelser af elbiler
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler