Elbilmærker i ladeduel: Sætter vanvittig rekord
Den kinesiske ladekrig er gået ind i en ny fase, hvor Geely nu tager føringen foran rivalen BYD. En ny video viser Geely deres ekstreme lynopladning i aktion – se her, hvor hurtigt det går.
Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Elbilproducenter i ladeduel – her sættes de rekord
I kølvandet på BYD og deres lynhurtige “Flash Charge”-lynopladning melder en udfordrer sig. Det er mærket Lynk & Co, der under Geely-paraplyen har præsteret en vild bedrift med deres nye 900-volts batteriteknologi.
I en frisk demonstration har de netop vist, at de kan lynlade fra 10 til 70 procent på blot 4 minutter og 22 sekunder. Det er en direkte udfordring til BYD, der ellers for nylig satte barren ekstremt højt med deres egen teknologi, hvor de kan lynlade 10-70 procent på 5 minutter. En opladning fra 10-97 procent tager BYDs Flash Charge ned til 9 minutter.
Geely stopper dog ikke der, for de formåede at lade bilen helt op til 97 procent på blot 8 minutter og 42 sekunder, som dermed også slår BYD med nogle sekunder. Det gør det til en af de absolut hurtigste opladninger nogensinde set i en serieproduceret bil.
Se videoen herunder:
Se også: Disse elbiler oplader hurtigst
Ekstrem power slår alle konkurrenter
Den enorme hastighed skyldes det nye Energee Golden Brick-batteri, som under testen trak en ladeeffekt på svimlende 1.100 kW. For at sætte det i perspektiv, bevarede systemet en effekt på over 500 kW, selv efter at batteriet var nået over 80 procents kapacitet.
Dog skal man huske på, at en opladning som denne kræver specielle lynladere, udviklet af producenten selv – i dette tilfælde de såkaldte V4-lynladere fra Zeekr. BYD har allerede meldt ud, at deres nye lynladere kommer til Europa, hvor de bygger eget ladenetværk – mon Geely har samme plan?
Se også: Elbiler med længst rækkevidde i forhold til prisen
Bekymringer om holdbarhed eller konkurrencedygtighed?
Kan batterierne overhovedet holde til så hurtig opladning? Spørger man en velkendt bilproducent som BMW, går det ud over holdbarheden, og de stiller samtidig spørgsmål til sikkerheden i det. Læs artiklen her, hvor BMWs batterichef forklarer hvorfor.
Spørger man derimod de kinesiske producenter, tærer den hurtige opladning derimod ikke på batteriernes levetid. Det efterlader os med det store spørgsmål: Er BMW’s skepsis baseret på reel bekymring for sikkerheden, eller er det i virkeligheden et udtryk for frygt for manglende konkurrencedygtighed?
Når den kinesiske ladeteknologi for alvor ruller ud på de europæiske veje, vil tiden – og batteriernes reelle levetid – vise, hvem der har ret. Hvis de kinesiske producenter har knækket koden til lynopladning uden at beskadige batteriet på sigt, skal de europæiske mærker løbe ekstremt stærkt for ikke at blive efterladt ved ladestanderen.
Vi anbefaler:
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028