Her er verdens største producenter af elbilbatterier
Danskerne er lige nu i fuld gang med at skifte brændstofbilen ud med en elbil. Men hvor kommer de mange batterier fra og hvem producerer dem?
Her tager vi et kig på de største producenter af elbilbatterier i verden. Bliv også klogere på de forskellige batterityper og deres fordele og ulemper.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Top 10 producenter af elbilbatterier i verden
Selvom elmotoren, styreelektronikken og opladningssystemet også er vigtige, er det batteriet, der er elbilens vigtigste, og dyreste, komponent.
Men hvem er det egentlig, der producerer de mange batterier til elbilerne, og hvilket lande kommer de fra?
Bag bilproducenter som Tesla, Volkswagen og BYD finder man en række batterigiganter, der dominerer verdensmarkedet. Disse selskaber leverer den teknologi, som afgør alt fra rækkevidde og pris til, hvor hurtigt elbilen kan oplades.
Den kinesiske producent CATL er verdens klart største batteriproducent med en markedsandel på næsten 40 % i første halvår af 2025.
Ud af de samlede 590,7 GWh produceret globalt i perioden stod CATL for cirka 222 GWh. Det svarer til mere end 3 millioner elbilbatterier, hvis man regner med en gennemsnitlig kapacitet på 70 kWh pr. batteri.
Her kan du se top 10 producenter af elbilbatterier i 2025:

Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark
De kinesiske producenter dominerer markedet
Når du køber en elbil, kommer batteriet næsten med garanti fra Asien – og oftest fra Kina. Hele syv ud af verdens ti største producenter er kinesiske, med giganter som CATL og BYD i spidsen.
Sydkorea og Japan er også på listen med LG, SK On, Samsung SDI og Panasonic, men de spiller en langt mindre rolle. Dertil har de sammenlignet med samme periode i 2024 tabt markedsandele.
Det betyder i praksis, at Kina sidder tungt på hjertet af elbilerne. Kinas dominans giver lavere priser og hurtig innovation på kort sigt, men på længere sigt skaber det en kritisk afhængighed, der både kan ramme producenter, bilindustrien og i sidste ende også forbrugeren.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Perspektivering
Der findes i dag forskellige typer af batterier til elbiler, som alle har hver deres fordele og ulemper. Typen af batteri er værd at kende mere til, inden man køber en elbil.
Skal du vælge en elbil med LFP, NMC eller en anden type batteri? Læs om fordele og ulemper ved de forskellige batteriteknologier her.
Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Refusion af elafgiften – hvordan gør man?
Sådan passer du bedst på elbilens batteri