Hvad er megacasting af elbiler og hvilke fordele har det?
Bilindustrien innoverer og udvikler konstant nye teknologier for at forbedre bilernes ydeevne, sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed. Med elbilerne kom en helt ny produktionsteknologi, kaldet megacasting. Den kan du blive klogere på her.
Se også: Alt om de nyeste teknologier til elbiler
Hvad er megacasting – også kendt som gigacasting
I stedet for at bestå af flere hundrede forskellige dele, består nogle elbiler på markedet af ganske få bildele, som er støbet sammen – dette er kendt som megastøbning eller gigacasting. Denne teknik indebærer, at smeltet metal presses ned i en form for at skabe en enkelt bildel, der kan erstatte mange mindre dele.
Megastøbning byder på flere fordele sammenlignet med traditionelle metoder, hvor køretøjer samles af mindre komponenter. Det kan reducere vægten og kompleksiteten, sænke produktionsomkostninger og -tid, samt øge både den strukturelle styrke og holdbarhed. Derudover forenkler det design- og konstruktionsprocessen. Teknologien åbner også for nye muligheder i bilarkitektur, såsom mere rummelige kabiner, drejelige sæder, tagmonterede airbags og integrerede udvendige lysbjælker.
Tesla er frontløber inden for megastøbningsteknologi i bilindustrien og var blandt de første til at anvende store fabrikspresser til at producere massive enkeltdele til deres elektriske SUV, Model Y. Teknologien, som Tesla benytter, stammer fra den italienske producent IDRA, der udvikler de såkaldte “Gigapress” støbeforme.
Teslas megastøbninger inkluderer blandt andet den bageste undervogn, som består af et enkelt 80 kg tungt aluminiumstykke, der erstatter 70 individuelle komponenter. Derudover er den forreste undervogn fremstillet af to støbte dele, hver på 60 kg, hvilket eliminerer behovet for 50 separate dele.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Flere bilproducenter kaster sig over megacasting
Flere bilproducenter følger i Teslas fodspor og implementerer megacasting-teknologi i deres egne køretøjer. Volvo anvender megastøbning i sin elektriske premium-SUV EX90, hvor en enkelt frontstruktur på 45 kg erstatter 33 individuelle dele.
Mercedes-Benz siges at arbejde med megacastings til den elektriske sedan EQS, hvor en bageste struktur på 50 kg erstatter 40 separate komponenter. Kinesiske elbilproducenter som Xpeng og Nio
Andre bilproducenter, som for eksempel, Volkswagen Group, arbejder også på produktion af elbiler med megacasting.
Se også: Test og anmeldelser af elbilers rækkevidde og ladehastighed
Fordele ved megacasting af elbiler
Hvilke fordele og ulemper er der ved produktions teknologien megacasting? Det kan du læse mere om nedenfor:
1. Vægtbesparelse
Støber en enkelt komponent i stedet for at samle mange mindre dele, hvilket reducerer den samlede vægt. Lavere vægt forbedrer energieffektiviteten og øger rækkevidden for elbiler.
2. Færre komponenter og samlinger
Reducerer antallet af svejsninger, bolte og samlinger, hvilket forbedrer konstruktionens styrke og holdbarhed.
3. Hurtigere og mere effektiv produktion
Færre produktionsprocesser og mindre montagearbejde betyder kortere produktionstid.
4. Lavere produktionsomkostninger
Mindre forbrug af materialer og færre samlede dele reducerer produktionsomkostningerne og mindster risiko for produktionsfejl. I sidste ende kan det give billigere elbiler.
5. Sikrere elbiler
En stor, integreret komponent forbedrer bilens strukturelle integritet. Færre samlinger reducerer svage punkter og øger kollisionssikkerheden.
6. Større fleksibilitet i design
Muliggør nye arkitekturer, som kan optimere kabineplads, forbedre aerodynamik og gøre plads til større batterier. Det giver også mulighed for innovative designløsninger, såsom drejelige sæder og bedre passagerkomfort.
7. Bæredygtighed og mindre affald
Mindre materialespild sammenlignet med traditionelle stanse- og samlingsmetoder. Effektiv ressourceudnyttelse reducerer CO₂-aftryk og energiforbrug.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Ulemper ved megacasting af elbiler
Der er selvfølgelig også ulemper ved megacasting. De største ulemper er reparationer og omkostninger i forbindelse med omstilling til denne produktionstype.
Skader på en megastøbt komponent kan være sværere at reparere sammenlignet med mindre, udskiftelige dele. Det kan nogle tilfælde være nødvendigt at udskifte hele strukturen frem for kun enkelte dele, hvilket kan øge reparationsomkostningerne.
Dertil er det dyrt og tidskrævende at anskaffe og benytte en gigapresser og en produktionslinje, hvor den enkelt bil skal være designet til denne produktionsteknologi fra starten.
Se også: Hvad koster de billigste elbiler i Danmark?
Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
Guide til bedste ladeboks til elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test