Solid state-batterier tættere på end forventet

Elbilernes næste store udviklingsspring er tættere på end ventet. Et nyt gennembrud i solid state-batteriteknologi betyder masseproduktion allerede i 2026.

Solid state-batterier tættere på end forventet

Udviklingen af de banebrydende solid state-batterier tager nu et kæmpe spring fremad. Det kinesiske selskab Greater Bay Technology melder om et teknisk gennembrud.

Det betyder, at den nye batteriteknologi kan komme på gaden langt hurtigere, end de fleste eksperter hidtil har antaget.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Masseproduktion af solid state-batterier starter i år

Det kinesiske batteriselskab Greater Bay Technology (GBT) har netop annonceret, at de første fungerende testceller af deres nye “all-solid-state”-batteri er færdigproducerede.

Det er en milepæl, der flytter teknologien fra laboratoriet og direkte over på samlebåndet. Virksomheden forventer at starte en rigtig masseproduktion allerede i 2026, hvilket betyder, at vi kan se de første biler med de nye batterier om blot to år, lyder det.

Det er et markant ryk i tidsplanen for en teknologi, der længe er blevet kaldt elbilens “hellige gral” og noget der lå længere ude i fremtiden.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Får nuværende batteriteknologi til at blegne

De nye batterier lover specifikationer, der kan få de fleste nuværende elbiler til at blegne. Med en energitæthed på op til 500 Wh/kg åbnes der op for rækkevidder langt over 1.000 kilometer.

Ikke mindst lover solid state-teknologien hurtigere opladning, længere holdbarhed, bedre miljøvenlighed og ikke mindst lavere priser med tiden.

Samtidig er sikkerheden i top, da batterierne slet ikke indeholder flydende væske. Producenten har dokumenteret, at cellerne hverken bryder i brand eller eksploderer, selv når de bliver gennemstukket med nåle eller udsat for ekstreme temperaturer.

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Den globale kamp om batteritronen spidser til

Selvom GBT lige nu ser ud til at føre kapløbet, er de langt fra alene på banen. Konkurrencen spidser for alvor til i disse år, hvor globale giganter som Toyota, Volkswagen gennem deres partnerskab med QuantumScape samt BYD og Mercedes-Benz alle investerer svimlende beløb i at knække koden til solid state-batteriet.

Alle kæmper om at blive de første, der kan levere et bedre elbilbatteri, som både er billigere at producere og mere effektivt i drift.

Denne intense globale konkurrence fungerer som en kraftfuld katalysator for den teknologiske udvikling. Det er netop dette kapløb mellem de største bilproducenter og dedikerede batterivirksomheder, der gør, at vi nu ser gennembrud ske markant hurtigere, end de oprindelige prognoser forudsagde.

Hvad er solid state-batterier?

Hvad er faststof-batterier egentlig og hvordan er de bedre end nutidens batteriteknologier? Her kan du læse alt om solid state-batterier.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test