Stellantis afslører specifikationer på kommende solid state-batteri
Vi har tidligere skrevet om et nyt solid state-batteri fra Stellantis og batteriproducenten Factorial, men da var detaljerne sparsomme. Nu afslører Stellantis meget mere om det lovende elbilbatteri.
Stellantis og Factorial oplyser, at de nu har valideret den fællesudviklede solid state-batteriteknologi med battericeller, der har en høj energitæthed på 375 Wh/kg. Faststofbatteriet kan oplades fra 15 til 90 % på 18 minutter. Det svarer til en såkaldt 4C-ladehastighed.
Batteriet har samtidig et meget bredt optimalt temperaturområde på mellem -30 og 45 grader Celcius.
Første elbil fra Stellantis med det nye batteri bliver prototyper af Dodge Charger Daytona, som forventes klar i 2026.
Se også: Sammenlign alle elbiler i Danmark
Mange fordele ved solid state-batterier
Kampen om at lancere elbiler med de første ægte solid state-batterier er intens. Andre bilmærker, der arbejder på solid state-batterier, inkluderer Toyota, Volkswagen, Hyundai/Kia, Mercedes-Benz, Nissan, Honda, BYD og IM (SAIC), og med introduktionen af et faststofbatteri i en prototype allerede i 2026 ser Stellantis og Factorial ud til at være iblandt de første.
Og man forstår da også godt, hvorfor bilprocenterne kæmper benhårdt om at overgå til solid state-batterier så hurtigt som muligt. Fordelene ved batteriteknologien er nemlig mange, og derfor er batteriteknologien også spået til at blive førstevalget i fremtidens elbiler.
Solid state-batterier har høj energitæthed, som giver længere rækkevidde, øget sikkerhed (fordi elektrolytten er fast i stedet for flydende), længere levetid og hurtigere opladning, men fordi teknologien stadig er under udvikling og på vippen til at blive klar i de første kommercielle elbiler, er den stadig en dyr teknologi sammenlignet med NMC-batterier og især LFP-batterier.
En nylig undersøgelse afslører dog, at solid state kan ende med at skuffe, og vi har da også set både BYD og CATL annoncere yderst lovende elbilbatterier på teknologier, der ikke anvender en fast elektrolyt.
Se også: Guide til valg af ladeboks og ladeløsning
Perspektiver
Vil du vide mere om solid state-batterier og se fordele og ulemper ved batteriteknologien? Læs mere i vores store guide til faststofbatterier.
Er du forvirret over de mange typer af elbilbatterier såsom NMC, LFP og solid state? Læs meget mere om forskellige typer af elbilbatterier.
Vi anbefaler:
Priser på de billigste elbiler
Hvorfor vælge elbil?
Test og anmeldelser af elbiler
Sådan passer du bedst på elbilens batteri
Elbiler der er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027