Test: Hvor stort ladetab har elbiler?

Der er stor forskel på, hvor højt et ladetab elbiler har ved AC-opladning via en hjemmelader og stikkontakt og ved DC-opladning via en lynlader. Se test af elbilers ladetab.

Test: Hvor stort ladetab har elbiler?

I en ny test har ADAC testet udvalgte elbilers ladetab både ved hjemmeladning (AC) og lynladning (DC) under forskellige forhold.

Et ladetab er uundgåeligt, men hvor stort et ladetab har elbiler? Se elbilers ladetab i denne test.

Se også: Sammenlign priser og specifikationer

Hvad er ladetab?

Ladetab er det energitab, der opstår, når du oplader en elbil. Det er forskellen mellem den mængde strøm, der hentes fra elnettet, og den mængde, der faktisk lagres i elbilens batteri. Strømmen “forsvinder” ikke, men en del af strømmen går tabt som varme eller bruges af systemer, der understøtter opladningen.

Den største kilde til ladetab ved hjemmeopladning er bilens indbyggede lader (on-board charger), som omdanner vekselstrøm (AC) fra elnettet til jævnstrøm (DC), som batteriet kan bruge. Denne konvertering er aldrig 100 procent effektiv, idet noget energi går tabt i selve omformningen.

Derudover opstår mindre ladetab i eltavlen, kablerne mellem tavle, ladeboks og bil og i bilens elektroniske systemer, der er aktive under opladning.

Ved hjemmeopladning (AC) bruger bilen sin indbyggede lader, hvilket medfører et højere ladetab. Ved hurtig- og lynladning (DC) sendes strømmen direkte til batteriet, og her undgås tab i bilens lader – men andre mindre tab kan stadig forekomme.

Ladetab er altså en naturlig del af ladeprocessen, men det varierer afhængigt af bilmodel, ladeudstyr, temperatur og strømstyrke.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler ladehastighed

Ladetab ved hjemmeladning (AC-opladning)

Testen af fire elbilers ladetab ved AC-opladning foregår ved tre forskellige typer af opladning.

Ved brug af en såkaldt mormoroplader eller nødlader – altså strøm direkte fra stikkontakten med en effekt på 2,3 kW – ses et gennemsnitligt ladetab på 16 procent. Størst er ladetabet i den ældre Renault Zoë (24 procent), mens de nyere elbiler i testen i gennemsnit ligger på 14 procent.

 

Ladetabet er væsentligt mindre, når man bruger en 11 kW ladeboks i hjemmet – i gennemsnit 8,2 procent. Reducerer man ladeeffekten til omkring 3,5-5,5 kW, øges ladetabet til i gennemsnit 11,5 procent.

Lader du en elbil med et 60 kWh batteri fra 0-100 % via en AC-hjemmelader med et ladetab på 15 procent, hvor strømmen koster 2 kr./kWh (højt sat), betaler du altså knap 23 kr. i spildt strøm, idet der skal bruges 71,4 kWh strøm fra elnettet til at forsyne 60 kWh strøm til elbilens batteri.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Ladetab ved lynladning (DC-opladning)

Ved DC-opladning er ladetabet meget mindre end ved AC-opladning, da strømmen sendes direkte fra lynladeren til elbilens højspændingsbatteri.

ADAC har testet ladetabet under tre forhold. Alle elbiler blev lynladet med 30 kWh strøm, og der blev målt, hvor meget energi der kom fra elnettet, hvor meget energi der forlod lynladeren, og hvor meget der rent faktisk kom ind i batteriet.

 

Ved en temperatur på 23 grader og brug af batteriforvarming er der et gennemsnitligt ladetab på kun 2,8 procent. Klart bedst er Hyundai Ioniq 6 med et ladetab på kun 1 procent, der på grund af sit 800 volt batterisystem er mere effektiv.

Ved en temperatur på 0 grader og brug af batteriforvarming øges ladetabet en smule til i gennemsnit 4 procent. Ladetabet fordoblet til i gennemsnit 7,8 procent, hvis man lynlader ved 0 grader uden brug af batteriforvarming.

Vi anbefaler:
Hvorfor lease elbil?
Hyundai Ioniq 6 har meget udstyr og god komfort til familien
Guide til billig opladning af elbil hjemme