Elektrisk Mini Cooper kommer som cabriolet

Foråret og sommer nærmer sig, men der er ingen elbil som cabriolet? Mini er her for at redde sommeren med en Mini Cooper SE som cabriolet.

Elektrisk Mini Cooper kommer som cabriolet

Mini ser ud til at blive den første bilproducent, der er klar med en cabriolet som ren elbil. Den elektriske Mini Cooper SE går i produktion til april. En pris på Mini Cooper SE Cabriolet? Den oplyser producenten desværre ikke endnu.

Se også: Nyheder om elbiler

Den lille elektrisk cabriolet var blot en idé for ni måneder siden, og er nu altså en realitet. Der findes i dag et meget begrænset udvalg af fuldelektriske cabrioleter – faktisk er der ingen. Polestar har fremvist Polestar 6, der er en elektrisk cabriolet og en sportsvogn, der kommer i 2026. Prisen på Polestar 6 forventes dog at være et stykke over 3 millioner kroner. Godt nok har Mini endnu ikke en pris på Mini Cooper SE Cabriolet, men vi forventer dog en lavere pris end Polestars bud på en elbil uden tag.

Se også: Nyt om elbiler

Fuldelektrisk go-kart-oplevelse uden tag

Endelig kan man få nulemissions køreoplevelse i en bil uden tag. Mini Cooper SE Cabrio kommer med sportssæder, sportsrat og eksklusive Piano Black-overflader og gule farvedetaljer, der understreger at den er elektrisk.

Dimensionerne på bilen er de samme som på den almindelige Cooper SE. Elmotoren yder 184 hestekræfter (135 kW) og bilen kører fra 0-100 km/t på 7,3 sekunder. Den elektriske WLTP-rækkevidde med dens 29 kWh batteri er 201 km.

Den elektriske softtop-kaleche med MINI Yours-design og det typiske Union Jack-mønster kan åbnes og lukkes under kørslen med op til 30 km/t.

Mini Cooper SE Cabrio kommer i begrænset antal

Vil du have fornøjelsen af Mini Cooper som elektrisk cabriolet, skal du nok være hurtig på tasterne. Den lille cabriolet kommer nemlig i et begrænset antal på 999 styk.

På dørlisterne vil man kunne se, hvilken af de 1 til 999 biler der er tale om. Produktionen af Mini Cooper SE Cabrio starter til april.

En pris? Det ved vi ikke endnu. Prisen på den almindelig elektrisk Mini Cooper SE starter ved 273.400 kroner.

Se også: Sådan dækker en elbilforsikring