Ford Capri frister med prisfald og 5 års garanti
Ford har netop introduceret en forbedret garanti på elbiler, der fremover kommer med 5 års garanti. I samme omgang sætter de prisen ned på SUV’en Capri, der nu ser en del mere fristende ud blandt konkurrenterne.
Se også: Alle elbiler fra Ford i Danmark
Ford Capri koster nu under 300.000 kr.
Ford Capri er på et splitsekund gjort mere attraktiv med et prisfald og forbedret garanti. Ford Capri er en stor og rummelig SUV og familiebil, der imponerer med lang rækkevidde, høj effektivitet, stort bagagerum og god udstyrspakke.
Det har været nødvendigt at gøre Capri mere attraktiv, da den er omringet på et vanvittigt konkurrencefyldt marked, der byder på alternativer til Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq, Tesla Model Y og et hav af andre SUV’er i mellemklassen.
Ford har i dag introduceret en forbedret garanti på elbiler, som tidligere var på 2 år uden kilometerbegrænsning. Nu hedder garantien på en Capri, og andre elbiler fra Ford, 5 år eller 100.000 km.
I samme omgang har de sat prisen ned på modellen Ford Capri, der nu koster under 300.000 kr. Nu er fra-prisen 299.990 kr. for en Ford Capri Select.
Dermed matcher Capri nu prisen på Volkswagen ID.4. Skoda Enyaq, Cupra Tavascan, Toyota bZ4X og den er billigere end Tesla Model Y.
Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om tilbudspriser på lagerbiler. Tilbuddet gælder til lageret er tømt.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Ford Capri
Alle Ford Capri falder i pris
Det er dog ikke kun basismodellen af Ford Capri, der falder i pris. Mange vil nok finde varianterne med det store batteri mest interessant.
Ford Capri med et batteri på 77 kWh giver nemlig en rækkevidde op til 627 km. Her kan man vælge udstyrsvarianten Capri Select RWD UR til en pris på 344.990 kr. eller opgradere til mere udstyr i Capri Premium RWD UR til 359.990 kr.
Der er kort sagt 20.000 kr. at spare på alle varianter af Ford Capri lige nu.
Se også: Se priser på Danmarks billigste elbiler
Alternativer til Ford Capri
Efter det aktuelle prisfald og den forbedrede garanti står Ford Capri stærkere overfor konkurrenterne.
Ford Capri er alt i alt en god elbil, der får 74 ud af 100 i test. Læs test af Ford Capri her.
Der er dog utroligt mange gode elbiler at vælge i mellem i netop denne prisklasse og type. De bedste bedømte alternativer er Hyundai Ioniq 5, Renault Scenic E-Tech Electric og Skoda Enyaq.
Se også: Alle elbiler af typen SUV og familiebiler
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den