Ford fremviser nyt infotainmentsystem med Android Automotive
Men flere og flere bilproducenter satser på deres eget infotainmentsystem kaster Ford og Lincoln sig nu over Googles Android Automotive med Googles tjenester og appbutik.
Se også: Tilbud, leasing og test af elbiler i Danmark
Ford går all-in på Google
Ford har en af de bedste integrationer af Apple CarPlay og Android Auto i elbilen Mustang Mach-e, som med tiden er blevet endnu bedre. Nu udvider Ford samarbejdet med Google.
Ford har tidligere meldt ud, at de deres næste infotainmentsystem ville blive baseret på Android Automotive – dog med lidt forsinkelse. Det er dog ikke ensbetydende med, at Googles mange tjenester og appbutik er med ombord.
Flere bilproducenter, heriblandt Volkswagen, Audi, Porsche og Lucid bruger Android Autmotive, men uden Googles tjenester. Nogle kommer endda med den undskyldning, at platforme som disse er farlige. Men Ford går nu all-in på Google i deres kommende biler.
Se også: Test og anmeldelser af elbilers komfort og sikkerhed
Apps, tjenester og Google Assistent
Det betyder, at der i Fords kommende biler vil være Googles mange populære tjenester, som Google Maps. Her vil også være Googles appbutik, hvor der er let adgang til mange apps, som Spotify, Youtube og Google Chrome-browser.
Og til sidst er der Googles digitale assistent, som vil kunne hjælpe med forskellige ting i bilen – som for eksempel klimastyring, sædevarme og en fortælling og dagens vejr.
Ford fortæller også, at systemet vil understøtter Over-The-Air opdateringer (OTA).
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Gaming i bilen
Ford har også gjort det nye infotainmentsystem klar til gameren. Man vil kunne forbinde en controller til bilens skærm, hvor man kan spille forskellige spil – i første omgang er det spillet Asphalt Nitro 2, der virker med en controller.
Se også: Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?
Også med Apple CarPlay og Android Auto
Ford giver dog muligheder, selvom det nye infotainmentsystem kommer med Google indbygget. Der vil nemlig være mulighed for at bruge både Android Auto og Apple CarPlay i det nye infotainmentsystem.
Vi ved endnu ikke hvornår Ford er klar med det nye infotainmentsystem i en bil. Måske bliver det i den kommende Ford Explorer, der kommer senere i år.