Google åbner op for flere apps til Android Auto til navigation og parkering

Google åbner nu op for, at app-udviklere kan udgive sine navigations, parkerings- og opladningsapps til Android Auto.

Google åbner op for flere apps til Android Auto til navigation og parkering

Android Auto har været på banen siden 2015, mens først i sidste uge kom Android Auto til Danmark i en officiel dansk version. Det er mange danske bilister sikkert glade for og der er nu en ny ting at juble over som bilist, der bruger tjenesten.

Android Auto får nu adgang til flere apps fra andre udviklere

Google oplyser nemlig, at de gør det muligt for tredjeparts-udviklere at udgive deres apps til navigation, parkering og opladning i Android Auto Play-butikken.

Rygterne om denne mulighed har været undervejs i lang tid, men det er altså først nu, at det er blevet muligt. Ind til nu har man kun kunnet bruge apps til navigation, parkering og opladning fra Google selv og Waze, som Google også ejer. Derudover har andre udviklere også kunnet udgive apps til kommunikation og underholdning til Android Auto.

Se også: Internet til bilen

Trafiksikkerhed i fokus

Forklaringen på, hvorfor det først nu bliver muligt med apps til navigation, parkering og opladning fra andre end Google og Waze handler om trafiksikkerhed. Appene skal være tilpasset med meget simpel og tydelig styring.

Dette fokus på trafiksikkerhed er også årsagen til, at apps som Netflix for eksempel ikke er tilgængelig til Android Auto.

Se også: Nyheder om biler