Sammenligning: VW ID. Buzz eller Kia PV5 Passenger?

Skal det være Volkswagens ID. Buzz eller Kias PV5 Passenger? I bliver hjulpet på vej i valget i denne sammenligning af de to elektriske minibusser.

Sammenligning: VW ID. Buzz eller Kia PV5 Passenger?

Kampen om de mest rummelige elbiler er for alvor gået ind, og det er ikke længere kun SUV’erne, der kæmper om familiernes gunst.

Volkswagen ID. Buzz har længe været den ukronede konge af de elektriske minibusser, men med den nye Kia PV5 Passenger får det moderne ”rugbrød” nu sin hidtil mest seriøse, og prisvenlige, udfordrer.

Herunder kan du se en længere video, hvor de to elektrisk minibusser bliver sammenlignet.

Se også: Test af Kia PV5 Passenger

Er Volkswagen ID. Buzz eller Kia PV5 Passenger bedst?

Selvom begge biler lover oceaner af plads og skydedøre til hverdagens logistik, angriber de markedet fra to vidt forskellige vinkler. Hvor Volkswagen ID. Buzz spiller på retro-charme, livsstil og en køreoplevelse, fokuserer Kia PV5 Passenger på ekstrem praktikalitet og en prissætning, der får den til at se mere fristende ud for Familien Danmark. Men er den nu også det?

I denne sammenligning bliver der kigget nærmere på de tekniske data, pladsforholdene og de økonomiske overvejelser. Skal man vælge den tyske designperle eller er den koreanske nyhed? Læs konklusion se videoen herunder.

Se også: Sammenlign specifikationer på ID. Buzz og Kia PV5

Den umiddelbare konklusion

Valget mellem Volkswagen ID. Buzz og Kia PV5 handler i sidste ende om budget og prioriteringer. Selvom Volkswagens ID. Buzz vinder på sit større kraftoverskud, længere rækkevidde og en kabine med mere premium-finish og retro-charme i designet, er den enorme prisforskel “elefanten i rummet”.

Kia PV5 er hele 115.000 kr. billigere end en ID. Buzz (fra-pris på 279.999 kr. for PV5 mod 394.995 kr. for ID. Buzz), hvilket gør den til en gamechanger i segmentet. Faktisk har PV5 endda et større bagagerum (op til 2.300 liter) end ID. Buzz og tilbyder et fladt gulv med ekstremt nem indstigning.

ID. Buzz føles mere som en luksuriøs SUV og et livsstilsikon, men den er ikke pengene værd sammenlignet med Kias familiecontainer. Hvis du prioriterer plads og økonomi, er Kia PV5 den rationelle vinder, der giver dig råd til både en rummelig familiebil og en køretur sydpå for de sparede penge.

Se videoen fra Electrifying herunder, hvor de grundigt sammenligner ID. Buzz og PV5 Passenger:

De bedste elbiler lige nu?

Hvilke elbiler er de allerbedste i Danmark lige nu? Her kan du se de elbiler, som klarer sig bedst i test.

Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
Alle de bedste privatleasingtilbud på elbiler
Guide til opladning af elbil med ladeboks i hjemmet
Test og anmeldelser af nyeste elbiler