Her er verdens mest populære elbiler og mærker i 2025

Tesla Model Y er stadig verdens mest solgte elbil, men BYD stikker af i det samlede regnskab. Se tallene for de 20 mest populære elbiler og plugin-hybrider og mærker i 2025 her.

Her er verdens mest populære elbiler og mærker i 2025

2025 blev året, hvor kinesiske bilmærker for alvor cementerede deres magt på det globale bilmarked.

Mens amerikanske Tesla kan prale af at have verdens to mest populære rene elbilmodeller, tegner tallene et tydeligt billede af en industri, hvor bredde slår toppen.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Tesla Model Y er stadig kongen

Selvom konkurrencen spidser til, er Tesla Model Y stadig i en liga for sig selv. Med 1.069.846 solgte eksemplarer i 2025 er den ikke bare verdens mest solgte elbil, men en global salgssucces på tværs af alle drivlinjer.

Det er dybt imponerende, at Tesla med et ekstremt smalt modelprogram formår at tage både førstepladsen og andenpladsen, hvis man fraregner plugin-hybridbilerne. Tæller man dem med, havner Model 3 på en tredjeplads med 518.274 solgte eksemplarer.

 

Reelt har Tesla kun disse to modeller til at drive salget i det meste af verden, og selvom de kæmper mere med salget i Europa, er mærket globalt set stadig en gigant. Men dominansen på modelniveau skjuler en større udfordring.

Se også: Sammenlign alle elbiler

BYD og Geely overtager markedet

Når man kigger på de samlede salgstal for bilmærkerne, er Tesla nemlig blevet markant overhalet. Den kinesiske gigant BYD solgte i 2025 hele 4,19 mio. elbiler og plugin-hybridbiler, hvilket er mere end dobbelt så mange som Teslas 1,63 mio.

Tesla er nu presset ned på en andenplads, og Geely ånder dem i nakken med 1,26 mio. solgte biler.

 

Listen over de 20 største producenter er tætpakket med kinesiske mærker som Wuling, Leapmotor og techgiganten Xiaomi, der med deres SU7-model er braget ind på top 20-listen. Etablerede mærker som Volkswagen og BMW hænger på.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Rene elbiler dominerer totalt

Tallene for 2025 slår også en tyk streg under, at fremtiden er ren elektrisk. Selvom plugin-hybrider (PHEV) stadig sælges, udgør de en forsvindende lille andel af topsælgernes volumen.

På verdensplan var 17 procent af alle solgte biler i 2025 rene elbiler (BEV), mens kun 9 procent var plugin-hybrider (PHEV).

Kigger man på listen over de mest solgte modeller, er det næsten udelukkende rene elbiler, der trækker læsset. Plugin-hybriderne figurerer primært som varianter af BYD-modeller, men den rene elbil er forbrugernes klare favorit.

Se salget af elbiler i Danmark

Vil du se flere salgstal? På Mobilsiden.dk kan du se de mest solgte elbiler og elbilmærker i Danmark i 2025.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
De billigste elbiler i Danmark
Hvilke elbiler er bedst i test?