Her er de danske priser på Hyundai Ioniq 6

Hyundai har offentliggjort danske priser på den kommende sedan Ioniq 6. Prisen er identisk med den eksisterende Ioniq 5. Se hvornår Ioniq 6 får danmarkspremiere.

Her er de danske priser på Hyundai Ioniq 6

Sydkoreanske Hyundai har efter mange måneders venten nu præsenteret de danske priser på den kommende sedan, Ioniq 6. Priserne starter fra 374.995 kroner for den billigste Standard Range-udgave med 58 kWh batteri og en rækkevidde på 429 km. Det er nøjagtig samme pris, som Ioniq 5 i dag kan købes for.

Læs også: Seneste nyt om elbiler

Hyundai Ioniq 6 koster fra 374.995 kroner

Hyundai Ioniq 6 kommer i flere varianter med to forskellige batteristørrelser. Den starter ved 374.995 kroner med det lille batteri. Skal man have den længste rækkevidde på hele 614 kilometer starter denne Ioniq 6 ved 399.995 kroner.

Se flere specifikationer på Hyundai Ioniq 6 her.

Se overblik over priserne på Hyundai Ioniq 6 nedenfor:

Batteri og motor Udstyrsvariant Rækkevidde Pris
Standard Range
58 kWh og 151 hk
Essential 429 km 374.995 kr.
Advanced 404.995 kr.
Long Range
77,4 kWh og 229 hk
Essential 614 km 399.995 kr.
Advanced 429.995 kr.
Ultimate 464.995 kr.
Long Range Performance
77,4 kWh og 325 hk (AWD)
Advanced 583 km 464.995 kr.
Ultimate 504.995 kr.

Ioniq 6 kommer til Danmark til april

Hyundai oplyser, at den nye Ionq 6 får danmarkspremiere hos landets Hyundai-forhandlere den 29. og 30. april.

Se også: Bestil prøvetur i en elbil

Masser af standardudstyr til skarp pris

I den billigste variant med Essential-udstyrspakken får man blandt andet 2-zonet klimaanlæg, 12,3″ infotainmentskærm, 12,3″ førerdisplay, 18″ alufælge, adaptiv fartpilot med stop & go, Android Auto og Apple CarPlay, automatisk nedblændeligt bakspejl, bakkamera, batterivarmer, varmepumpe, el-betjent bagklap, el-klapbare spejle med varme, indvendigt 220 volt V2L-stik, LED-lygter, trådløs opladning, varme i forsæder og varme i rattet.

Der er ligeledes automatisk nødbremse, Bluetooth, opkobling via BlueLink-appen, skiltegenkendelse, lane following assist, motorvejsassistent, aktiv vognbaneassistent og aktiv blind spot.

Ekstraudstyr i Advanced- og Ultimate-varianterne

For 30.000 kroner ekstra (404.995 kr.) kan man opgradere til Advanced-udstyrsvarianten. Her får man al udstyr fra Essential samt advarsel for glemte passagerer, automatisk nødbremse med krydsfunktion, el-betjente forsæder, alu-pedaler, elektrisk lændestøtte på passagersædet, head up-display, motorvejsassistent niveau 2, stemningsbelysning, LED-matrix forlygter, mørktonede bagruder, varme i bagsæder og varmedæmpende forrude.

Sidst, men ikke mindst, kan man betale yderligere 60.000 kroner (464.995 kr.) for at opgradere til Ultimate-udstyrspakken, som kan fås fra 464.995 kroner i Long Range-modellen.

Her får man Essential-pakken, Advanced-pakken og dertil 360 graders omgivelseskamera, 77,4 kWh batteri, active sound-design, automatisk nødvendige ifm. bakning, automatisk parkeringsassistent med fjernbetjening, blindvinkel-sensor med visning i instrumentering, Bose-lydanlæg, dørhåndtag med “flush”-betjening, førersæde med memory-funktion, LED-indikatorer integreret i rattet, lædersæder, premium-forsæder, støjdæmpende sideruder og ventilerede sæder foran.

Se også: Få den billigste elbilforsikring hos If