Ingen dårlige undskyldninger: Politiet slår reglerne for vinterdæk fast
De nye dækregler har været til stor forvirring for mange danskere, men nu melder Rigspolitiet endelig klart ud.
Det sker dog med en snert af ironi, netop som de fleste danske bilister gør klar til at finde sommerdækkene frem igen.
Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Det ændrer sig nu: Slut med tvivlen
Rigspolitiet og Færdselsstyrelsen har nu ensrettet håndhævelsen af reglerne for kørsel på “uegnede dæk”, som der er blevet døbt.
Den vigtigste ændring er, at betjentene nu har fået grønt lys til at udskrive bøder, selvom der ikke er sket et uheld eller observeret usikker kørsel.
Ifølge en artikel fra FDM er det nu slået fast, at kørsel med dæk, der er åbenbart uegnede til føret, kan straffes straks, hvis det vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko eller kan hindre trafikkens fremkommelighed på de glatte veje.
Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Krav om mærkning og dyre konsekvenser
For at dine dæk lever op til de nu fastlagte krav i vinterføre, skal de bære 3PMSF-symbolet, som er et lille bjerg med et snefnug.
Bliver du stoppet i sne eller sjap med sommerdæk, kan det udløse en bøde på 1.000 kroner per dæk. Dennis Lange, chefkonsulent hos FDM, hilser den klare udmelding velkommen og påpeger, at det er afgørende for sikkerheden, at der bliver sat ind, før ulykken sker.
Selvom præciseringen lander lidt ironisk her på kanten af foråret, betyder det, at vi nu er helt klar til næste vintersæson.
Se også: Her er årets 5 bedste sommerdæk
Fokus på de farlige situationer
Politiet understreger, at de ikke vil foretage systematiske razziaer hver gang, der falder en smule sne. Fokus vil derimod være på de konkrete situationer, hvor biler på uegnede dæk skaber farlige situationer eller ligefrem spærrer for den øvrige trafik.
Budskabet til de danske bilister er dog, at er der vinterføre, er sommerdæk ikke længere en gangbar løsning, hvis man vil undgå en hilsen fra ordensmagten.
Se også: De bedste vinterdæk