Jeep går all-in på elbiler: Fire modeller på vej
Jeep er på en mission: Hele deres line-up af bilmodeller skal elektrificeres. Jeep har planer om at lancere fire nye elbiler inden 2025.
Se også: Top 10 mest populære elbiler i oktober 2022
Avenger – den første elbil fra Jeep
Jeeps første nogensinde elbil – den kompakte Avenger SUV – ankommer i starten af 2023. Jeep har allerede løftet sløret for Avenger, der er bygget på en ny CMP-platform. Avenger er udstyret med en 400 Volts elektriske drivlinje, og den yder 115 kW svarende til 157 hestekræfter og 260 Nm moment.
Batteriet i Avenger på 54 kWh, der giver en kombineret WLTP-rækkevidde på op til 400 kilometer. Jeep Avenger kan hurtiglade med op til 100 kW, og det tager 24 minutter at oplade fra 20 til 80%. På en 11 kW hjemmelader tager det 5,5 timer at lade bilen op.
Jeep Wagoneer
Den fuldelektriske version af flagskibet Wagoneer lander angiveligt i Europa året efter Avenger. Den fremtidige BMW iX konkurrent forventes at få en lang rækkevidde omkring 600 kilometer. Jeep fortæller, at den får omkring 590 hk og vil kunne gå fra 0 til 100 km/t på omkring 3,5 sekunder.
Jeep Recon
Den næste planlagte elbil er Recon 4×4, hvor produktionen er planlagt til at begynde i Nord America i 2024, men den vil være klar før engang i 2025.
Imens Avenger bruger en ny version af e-CMP platform, der også bruges af Peugeot e-2008 og Opel Mokka-e, bruger Recon og den elektriske Wagoneer den nye STLA Large platform. Platformen, der er dedikeret til elbiler, kan klare en set- up med dobbelt motor for firehjulstræk, samt store batterier på 100 kWh eller mere.
Jeep Compass
En fuld elektrisk Jeep Compass forventes at være den fjerde elbil, som den amerikanske bilproducent lancerer i 2025. Compass-elbilen vil benytte en anden platform, STLA Medium, men vil stadig have en rækkevidde på over 600 kilometer og have firehjulstræk. Næste generation Compass forventes at blive større og blive deres mere familievenlige SUV.
Se også: Nyheder om elbiler