Ny elbil ligner en fiasko fra start

Sydkoreanske KGM lancerer sin anden elbil i Danmark: Pickup-trucken KGM Musso EV, som vi spår en meget begrænset succes i Danmark.

Ny elbil ligner en fiasko fra start

Hvordan ser en fiasko fra start ud? Den kunne se ud som den nye elbil KGM Musso EV, som allerede fra start er dømt til en bundplacering på salgslisterne.

Læs mere om, hvorfor KGM Musso EV står til at få en hård modtagelse.

Se også de bedste alternativer til den nye pickup truck.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af KGM Musso EV

Praktisk pickup med tårnhøjt strømforbrug

KGM Musso EV er en ny elektrisk 5-personers pick-up truck, der kombinerer rummeligheden fra en SUV med den praktiske anvendelighede fra en arbejdsbil.

Den har et 80,6 kWh stort LFP-batteri, som lader fra 10-80 procent på 36 minutter med op til 120 kW – ikke prangende, men okay.

Knap så prangende er den forholdsvis korte rækkevidde på 416 km på grund af dens kampvægt på 2,2 ton. Det giver et temmelig højt strømforbrug på 23 kWh/100 km.

Den kommer i en forhjulstrukken og en firehjulstrukken udgave. Med forhjulstræk yder den 152 kW (207 hk), mens der er en marginalt højere ydeevne på 174 kW (237 hk) i udgaven med firehjulstræk.

Til gengæld får du i sidstnævnte et højt drejningsmoment på 629 Nm. Begge udgaver kan trække op til 1.800 kg og har en fornuftig nyttelast på 730 kg.

Se også: Se alle elbiler fra KGM

KGM Musso EV: Pris i Danmark

KGM Musso EV 2×4 koster 364.995 kr., mens KGM Musso EV 4×4 koster fra 379.995 kr.

Standardudstyret inkluderer:

  • Panorama-skærm
  • Varmepumpe
  • Alpine-lydsystem
  • Adaptiv fartpilot
  • Trådløs mobilopladning
  • Ventilation og varme på forsæderne
  • Opvarmede bagsæder
  • Skyde- og klapbagsæder
  • Android Auto og Apple CarPlay
  • Opvarmet rat

Et lyspunkt i KGMs elbiler er den flotte garanti på 7 år eller 150.000 km, alt efter hvad der kommer først, samt 10 års batterigaranti.

De første biler lander hos forhandlerne inden for få uger.

Se også: Sammenlign elektriske pickup trucks

Danskerne gider ikke elektriske pickup trucks

Med en pris fra 364.995 kr. er KGM Musso EV mere end 200.000 kr. billigere end den hidtil billigste pickup-truck, men det siger heller ikke så meget, for markedet for elektriske pickup trucks er mere eller mindre ikkeeksisterende.

Aktuelt findes kun to pickup trucks på el, Maxus T90 EV og Maxus eTERRON 9, og der er så godt som ingen danskere, der gider at købe dem. Blot ét eksemplar af den nye Maxus eTERRON 9 er der foreløbig indregistreret, og siden november der kun solgt 29 eksemplarer af Maxus T90 EV.

Det vidner om, at der slet ikke er salg i elektriske pickup trucks. Man kan derfor undre sig over, hvorfor KGM bruger krudt på sådan en nichebil, når danskerne skriger efter SUV’er og billige elbiler.

Det burde også få nogle alarmklokker til at ringe, at KGMs første elbil i Danmark, Torres EVX – som tilmed er en SUV – heller ikke sælger. 81 solgte elbiler er det foreløbig blevet til for bilmærket.

Danskerne har ikke noget imod sydkoreanske biler. Faktisk tværtimod. Se bare på Kia og Hyundai, som med stor succes sælger elbiler i Europa. Problemet er ganske enkelt, at du ikke får særlig meget elbil for pengene – selv med en virkelig lang garanti.

Se også: Disse elbiler er bedst i test

Bedste alternativer til KGM Musso EV

Der findes kun to andre elektriske pickup trucks ud over KGM Muso EV i Danmark:

Se alle elektriske pickup trucks i Danmark.

Vi anbefaler:
Se priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027