Kia EV2 kommer i hurtig GT-variant
Med en forventet pris omkring 200.000 kr. bliver Kia EV2 mærkets hidtil billigste elbil og blandt de billigste elbiler i Danmark. Men den lille elektriske bybil kommer også i en sjovere og meget mere sporty variant, påstår nye rygter.
Når Kia EV2 får verdenspremiere i starten af 2026, kan det blive med en EV2 GT-variant, der får et mere sportsligt design, firehjulstræk, omkring 250-300 hk.
Se også: Alle elbiler i Danmark fra Kia
Lille sjov elbil med stor ydeevne og lang rækkevidde
Med en lav vægt og store ydeevne forventes der en sjov lille elbil med en hurtig acceleration. Designet byder på SUV-linjer, neongrønne detaljer og store sportslige diamantslebne fælge, mens interiøret ventes at få sportsæder og unikke farveskemaer.
Kia EV2 vil blive produceret i Slovakiet til det europæiske marked og bliver Kias mindste elbil til dato og positioneres som en prisvenlig, byvenlig model med E-GMP-platform, hurtigopladning og op til 435 km rækkevidde.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Kia EV2

Kia EV2 GT kommer til at udfordre de små sportslige elbiler – og det er noget, som vi her på redaktionen forventer, at Kia vil være rigtig gode til. De har formået at lave en af markedet sjoveste, mest velkørende, sportslige og hurtigste elbiler, nemlig Kia EV6 GT.
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2025, 2026 og 2027
Perspektivering
Kia EV2 GT skal konkurrere med modeller som Volvo EX30 Twin Motor Performance, MG4 XPower, Cupra Born, Volkswagen ID.3 GTX Performance og Cupra Born VZ.
Det er slet ikke umuligt, at Kia EV2 GT kommer til at slå dem alle på prisen også.
Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Hvad koster de billigste elbiler?