Kia EV9 er nu faldet 150.000 kr. i pris
Kia har netop introduceret nye varianter af elbilen med tre rækker og syv siddepladser, hvor basismodellen nu er hele 150.000 kr. billigere. Se de nye varianter og priser på Kia EV9 og de bedste alternativer.
Se også: Alle elbiler fra Kia i Danmark
Nu koster Kia EV9 fra 449.999 kr.
Tidligere skulle man betale 599.999 kr. for en 7-personers Kia EV9, men med en ny basismodel er prisen nu 150.000 kr. lavere. Kia introducerer samtidig ny udstyrs pakke og sætter priser ned på eksisterende varianter.
Kia introducerer nu den store familiecruiser EV9 i en billigere Standard Range model med et 76,1 kWh-batteri, der leverer en WLTP-rækkevidde på 443 km.
EV9 Standard Range har fået en pris i Danmark fra 449.999 kr., hvilket gør Kias 7-personers elbil det et langt mere attraktivt alternativ blandt de største biler.
I samme omgang har Kia sat priserne ned på eksisterende varianter, hvor man finder en besparelse på knap 25.000 kr. Derfor koster en fuldt udstyret Long Range med baghjulstræk nu 574.999, hvor prisen tidligere var 599.900 kr.
Både Long Range med baghjulstræk og Long Range Performance firehjulstræk kan købes med enten Upgrade eller Premium udstyrspakke, hvor førstnævnte er ny.
Med en Upgrade-udstyrspakke er der en besparelse på hele 65.000 kr.
Se også: Priser og specifikationer på Kia EV9
Upgrade eller Premium?
Der er store prisforskelle på en Kia EV9 med Upgrade eller Premium udstyrspakke. Så hvad er forskellene egentlig og bør du vælge den ene eller den anden?
Upgrade-pakken har et stort udvalg af udstyr, heriblandt elektrisk bagklap, klimaanlæg med 3-zoner, varme i forsæder og rat, adaptiv fartpilot, LED-lygter, varmepumpe, masser af sikkerhedsudstyr og meget mere.
Meed Premium-udstyrspakken får man dertil mørktonede ruder bagi, sorte dørpaneler, elektrisk foldede bagsæder, varme i bagsæder, ventilation i bagsæder, ambient belysning, 360 graders kamera, blindvinkel kamera, automatisk niveauregulering og mere endnu.
Upgrade indeholder mere end rigeligt udstyr til de fleste og det er absolut ikke nødvendigt at opgradere til Premium.
Se også: Billigste elbiler med plads til 7 personer
Bedste alternativer til Kia EV9
Er Kia EV9 den bedste 7-personers elbil? Der er flere gode og dertil billigere alternativer til Kia EV9. Blandt alternativerne er der Peugeot e-5008 med en pris fra 359.990 kr., der samtidig har længere rækkevidde. Til gengæld er Kia EV9 en større bil med mere plads og hurtigere opladning.
Andre alternativer er Volkswagen ID. Buzz Lang til 419.995 kr., BYD Tang, Maxus Euniq5 med 7-sæder.