Kina til elbilproducenter: Stop investeringer i Europa
Kina skulle angiveligt have bedt landets enorme elbilproducenter om at stoppe deres investeringer i europæiske lande, der støtter den ekstra told på kinesiskbyggede elbiler, skriver Reuters i dag.
Se også: Se priser, bedømmelser og specifikationer på elbiler
Kinesiske elbilproducenter skal holde igen i EU
De nye EU-toldsatser på op til 45,3 % har fået Kina til at bede deres mange store bilproducenter om at holde igen med store investeringer i de EU-lande, som stemte for toldsatser – heriblandt Danmark.
Ti EU-medlemmer, herunder Frankrig, Polen, Italien og Danmark støttede toldsatserne ved en afstemning i denne måned, hvor fem medlemmer, herunder Tyskland, var imod dem, og 12 undlod at stemme.
Mens Beijing fortsætter forhandlingerne om et alternativ til told, har kinesiske bilproducenter, herunder BYD, SAIC og Geely fik at vide, at de skulle sætte deres investeringsplaner for tunge aktiver som for eksempel fabrikker i lande, der støttede forslaget, på pause, sagde personer med kendskab til sagen.
Flere udenlandske bilproducenter deltog også i mødet, hvor deltagerne fik at vide, at de skulle være forsigtige med deres investeringer i lande, der undlod at stemme, og blev “opfordret” til at investere i dem, der stemte imod toldsatserne, sagde samme kilder.
Italien og Frankrig er blandt de EU-lande, der har bejlet til kinesiske bilproducenter for at få investeringer, men de har også advaret om de risici, som en strøm af billige kinesiske elbiler udgør for de europæiske producenter.
Flere kinesiske elbilproducenter har eller planlægger at bygge fabrikker i Europa. Det statsejede SAIC, Kinas næststørste bileksportør, er ved at vælge et sted til en elbilfabrik i Europa og har separat planlagt at åbne sit andet europæiske reservedelscenter i Frankrig i år for at imødekomme den stigende efterspørgsel på biler af mærket MG.
BYD er ved at bygge en fabrik i Ungarn, som stemte imod toldsatserne. Den kinesiske elbilgigant har også overvejet at flytte sit europæiske hovedkvarter fra Holland til Ungarn på grund af omkostninger.
Se også: Alle de kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026
Perspektivering
EU’s beslutning om at indføre told på kinesiske elbiler skaber en ny konfliktfront mellem EU og Kina. På grund af de høje toldsatser vælger Kina at nedtrappe investeringer i lande, der støttede tiltaget, og i stedet fokusere på nationer som Ungarn, der stemte imod.
Dette kan føre til en politisk opdeling i Europa, hvor visse lande styrker forbindelsen til Kina. Samtidig udfordres EU’s enhed og handelsstrategi, da nationale interesser skaber interne spændinger i unionen.
For dig der ser frem til endnu billigere elbiler kan det betyde, at du skal væbne dig med endnu mere tålmodighed.
Se også: Så billige er de billigste elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
Guide til bedste og billigste ladeboks til hjemmet
Test af elbiler
Den bedste og billigste elbilforsikring