Lasteevne i elbiler: Kan køre med lige så meget læs som benzin- og dieselbiler

Myten om, at elbiler har ringe lasteevne, lever i bedste velgående. Men er elbilers nyttelast eller lasteevne virkelig så dårlig, som den bliver gjort til? Det har vi undersøgt.

Lasteevne i elbiler: Kan køre med lige så meget læs som benzin- og dieselbiler

Mange tror fejlagtigt, at elbiler ikke kan køre med meget læs på grund af bilernes i forvejen tunge batteri. Men har producenterne sikret en tilstrækkelig lasteevne i elbiler ved at forstærke konstruktionen og undervognen.

Trods elbilers højere gennemsnitlige kampvægt end tilsvarende benzin- og dieselbiler er de køretekniske egenskaber dermed bibeholdt. Men er lasteevnen, eller nyttelasten som den også kaldes, på niveau med den i benzin- og dieselbiler? Det har vi undersøgt.

Se også: Sammenlig elbiler på pris og kvalitet

Lasteevne i top 20 elbiler og benzin- og dieselbiler

For at finde ud af, hvordan elbilers lasteevne er i forhold til benzin- og dieselbiler, har vi kigget nærmere på den såkaldte køreklar vægt og den tilladte totalvægt i de 20 mest populære elbiler i 2023 og de 20 mest populære benzin- og dieselbiler i 2023.

Top 20 elbiler Nytte­last Top 20 ben­zin- og diesel­biler Nytte­last
1. Tesla Model Y 539 kg 1. Peu­geot 208 501 kg
2. Tes­la Model 3 389 kg 2. Ci­tr­oën C3 509 kg
3. Sko­da En­yaq iV 610 kg 3. Opel Cor­sa 570 kg
4. Volks­wagen ID.4 612 kg 4. Volks­wagen T-Roc 598 kg
5. Audi Q4 e-tron 590 kg 5. To­yo­ta Aygo X 470 kg
6. Pole­star 2 450 kg 6. Hy­un­dai I10 386 kg
7. Volvo XC40 Re­charge 520 kg 7. Audi Q2 565 kg
8. Re­nault Me­gane E-Tech Electric 504 kg 8. Volks­wagen Polo 825 kg
9. BMW i4 555 kg 9. Cupra For­men­tor 597 kg
10. Cupra Born 511 kg 10. Hy­un­dai i20 537 kg
11. Volks­wagen ID.5 587 kg 11. Kia Ceed 507 kg
12. Ford Mu­stang Mach-E 586 kg 12. Skoda Kamiq 557 kg
13. Volks­wagen ID.3 530 kg 13. Peu­geot 2008 457 kg
14. Kia EV6 540 kg 14. Volks­wagen T-Cross 506 kg
15. BMW iX1 570 kg 15. Kia Pi­can­to 526 kg
16. BMW iX3 545 kg 16. Volks­wagen Taigo 573 kg
17. To­yo­ta bZ4X 570 kg 17. Audi Q3 550 kg
18. Nis­san Ariya 495 kg 18. Skoda Fa­bia 468 kg
19. Hy­un­dai Ioniq 5 540 kg 19. Re­nault Clio 975 kg
20. Volks­wagen ID. Buzz 616 kg 20. Seat Ibi­za 576 kg
Gen­nem­snit 543 kg Gen­nem­snit 563 kg

Læs også: Overlæs i elbil? Se sammenligning af elbilers lasteevne

Elbiler kan køre med lige så meget læs som benzin- og dieselbiler

De 20 mest populære elbiler har en gennemsnitlig tilladt totalvægt på 2.478 kg og en køreklar vægt på 2.010 kg. Det giver en nyttelast på 543 kg. Er man to voksne på 75 kg og to børn/unge på 50 kg ombord i bilerne, er der plads til i gennemsnit 218 kg yderligere bagage.

Når det kommer til benzin- og dieselbiler, er den gennemsnitlige tilladte totalvægt 1.672 kg, mens den køreklar vægt er 1.184 kg. Det giver en gennemsnitlig nyttelast på 563 kg – altså kun 3,7 procent eller 20 kg mere end de mest populære elbiler. Det efterlader 238 kg ekstra bagage, hvis bilen er fyldt med to voksne og to børn/unge.

Der er altså nærmest ingen forskel på lasteevnen i de mest populære benzin-, diesel- og elbiler. Da mange af de mest solgte elbiler er crossovere og SUV’er, mens top 20-feltet af benzin- og dieselbiler udgøres af mindre bybiler, kan man dog have en forventning om, at elbilerne bør ligge højere.

Summa summarum er dog, at overlæs i de mest populære elbiler ikke er et større problem end i de mest populære benzin- og dieselbiler.

Vær særligt opmærksom på Tesla Model 3

Undtagelsen er dog Tesla Model 3. Med en tilladt totalvægt på 2.149 kg og en køreklar vægt på 1.835 kg har den en nyttelast på beskedne 389 kg.

Det efterlader kun 139 kg til øvrig bagage, hvis to voksne på 75 kg og to børn/unge på 50 kg sætter sig ind i bilen. Det er ikke imponerende. Alligevel vil de færreste opleve det som et problem i dagligdagen.

Vil du læse mere om lasteevnen i elbiler? Se lasteevnen i de fleste elbiler på det danske marked i denne oversigt.

Læs også: Test og anmeldelser af elbiler