Mange elbilejere bekymrede over opladningsinfrastrukturen

Mangler der opladere til elbiler i særlige områder, byer eller lande, så påvirker det, hvor ejere af elbiler vil tage hen, lyder det i ny undersøgelse.

Mange elbilejere bekymrede over opladningsinfrastrukturen

I undersøgelsen EV Driver Survey fra Shell Recharge Solutions svarer over 50 procent af næsten 15.000 ejere af elbiler i flere europæiske lande, at adgangen til elbiler er noget, der bekymrer dem.

Se også: Nyt om selvkørende teknologier

Vil betale for adgang til alle ladere med ét kort

Let adgang til opladningspunkter fra mange forskellige operatører fremgik som et af de vigtigste krav fra de adspurgte EV-bilister. Over halvdelen af de adspurgte havde fire eller flere kort eller konti for at få adgang til offentlig opladningsinfrastruktur. Det er en stigning på 21 procent i forhold til 2021.

Mere end halvdelen af deltagerne virker dog til at være utilfredse med alle de forskellige kort og konti og svarer, at er villige til at betale et ekstra beløb for at få adgang til al ladeinfrastruktur med kun ét kort.

Se også: Nu bliver Android Auto bedre

Dårlige opladningsmuligheder får folk til at blive væk

Elbilisterne er heller ikke tilfredse med opladningsmulighederne i udlandet. I hvert fald kunne også cirka 30 procent af deltagerne i undersøgelse melde om udfordringer med adgang til opladning i forbindelse med dette.

Desuden sagde 65 procent, at de oftere ville besøge steder, hvis der var mulighed for opladning, og 54 forklarer, at tilgængeligheden af opladningssteder påvirker, hvor de handler og rejser.

En anden interessant detalje, man kan uddrage af undersøgelsen er, at over 50 procent vil acceptere langsommere opladning, hvis opladningen understøttede brugen af vedvarende energi. 40 procent vil gerne køre længere for at få opladning ved hjælp af garanteret vedvarende energi.

Desuden viste undersøgelsen, at næsten en tredjedel af bilisterne ønsker, at opladning af elbiler skal integreres med vedvarende energi i hjemmet.

Se også: Test af de bedste elbiler

Manglen på opladere vigtig hindring for udbredelse af elbiler

I en kommentar til undersøgelsen slår Melanie Lane, administrerende direktør for Shell Recharge Solutions, fast at industrien er nødt til at forstå udfordringerne for førere af elbiler for at fremme masseindførelsen.

“Det er klart, at der er en voksende interesse for elbiler, hvor bilisterne er motiveret af teknologi, omkostninger og bæredygtighed, men det er også tydeligt, at manglen på en god brugeroplevelse fortsat er en vigtig hindring for masseindførelsen”. Hun fortsætter:

“Bilisterne skal føle, at de har adgang til tilstrækkelige punkter med en praktisk, problemfri og pålidelig opladningsoplevelse.”