Stort prisfald på familiebilen Maxus Euniq6

Maxus har genintroduceret den rummelige og veludstyrede SUV Euniq6 i Danmark til en meget sjovere pris. Nu koster den fra 254.995 kr.

Stort prisfald på familiebilen Maxus Euniq6

Elbilen Maxus Euniq6, der er en SUV og rummelig familiebil, genlanceres nu i Danmark til en meget mere konkurrencedygtig pris. Vi tager her et kig på den nye pris, specifikationer og alternativerne til Euniq6.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Maxus Euniq6 falder 135.000 kr. i pris

En Maxus Euniq6 kostede i Danmark tidligere fra 389.900 kr., hvilket er alt for høj en pris sammenlignet med hvad der er på markedet til lavere pris.

Nu er Maxus klar med en sjovere pris på Euniq6, som gør den værd at tage med i overvejelserne i jagten på en komfortabel og rummelig familiebil på el.

Prisen på Euniq6 er faldet med 135.000 kr. til 254.995 kr., hvorved den matcher nogle af de billigste rummelige SUV’er på markedet.

Til den pris får man en Maxus Euniq6 med 70 kWh batteri med 354 km rækkevidde, lynladning op til 80 kW fra 30-80 % på 35 minutter, ydeevne på 177 hk og 310 Nm.

Euniq6 måler 4.735 mm lang, 1.860 mm bred og 1.736 mm høj, og har en akselafstanden på 2.760 mm. I interiør matcher den kompakte SUV’er som Skoda Elroq og Kia EV3, men har et betydeligt større bagagerum. Bagagerummet i Euniq6 er nemlig på hele 754 liter.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Maxus Euniq6

Masser af udstyr – men er det nok?

Euniq 6 er meget veludstyret bil i prisklassen. Her får man blandt andet elektrisk panoramasoltag, 6-vejs justering af førersædet, ambientebelysning i 64 forskellige farver, trådløs mobilopladning, Apple CarPlay, Adaptive Cruise Control 360 graders parkeringskamera og meget mere.

Spørgsmålet er dog, om den store prisnedsættelse overhovedet er nok, for at gøre den interessant nok for danskerne. Dens styrker er mængden af udstyr og det store bagagerum. Specifikationerne på Euniq6 er dog ikke just imponerende, hvis man sammenligner med andre elbiler til den pris.

Euniq6 blev solgt i 304 eksemplarer i 2024 med en markedsandel på 0,1 % af det samlede salg. Det bliver spændende at se, om prisfaldet kan få gang i salget af bilen.

Se også: Se alle elektriske familiebiler i Danmark

Perspektivering

På trods af det store prisfald er der mange konkurrenter til Maxus Euniq6, som i også bør overveje. Det bedst bedømte er:

Det er nogle skarpe konkurrenter, som Maxus Euniq6 er oppe imod. Vi mener, at Euniq6 skulle være endnu billigere, hvis den skulle have en chance.

Se også: Disse elbiler er bedst i test

Vi anbefaler:
Bedste store elbil til familien under 300.000 kr.
Hvilke elbiler er de billigste i Danmark?
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Den billigste ladeløsning for elbiler