Mercedes og Rivian i samarbejde: Vil bygge fabrik i Europa

Sammen vil Mercedes og Rivian investere i en fabrik i Europa, der skal producere elbiler for begge mærker. Målet er flere og billigere elektriske varevogne.

Mercedes og Rivian i samarbejde: Vil bygge fabrik i Europa

Dette samarbejde havde vi ikke set komme: Tyske Mercedes-Benz og amerikanske Rivian. Sammen vil de to producenter bygge og drive en fabrik i Europa, der skal producere store elektriske biler. Hovedformålet er at kunne bygge billigere elektriske varevogne.

De to virksomheder har indledte et strategisk partnerskab, der skal investere i et nyt anlæg, hvor målet er at anvende et eksisterende Mercedes-Benz-anlæg i Central- eller Østeuropa. Dette er første gang vi ser Rivian have interesse i Europa.

Se også: Mercedes-Benz EQS SUV: Danske priser på den luksuriøse SUV

Vil kunne tilbyde billigere elektriske varevogne

Elektriske varevogne er dyre, hvilket hæmmer udbredelsen af dem. Og det er netop det Mercedes og Rivian vil gøre noget ved med dette samarbejde. Ved at arbejde sammen vil de kunne udnytte driftssynergier og øge omkostningseffektiviteten betydeligt for at gøre varevognene mere overkommelige for erhvervskunder. Kort sagt: Billigere elektriske varevogne.

Der vil være to varevognsmodeller, en bygget på Mercedes Vans Electric Architecture (VAN.EA)-platform og den anden på Rivians anden generation af den elektriske varevognsplatform, kaldet Rivian Light Van (RLV).

Kommer med hver deres ekspertise

Mercedes-Benz har bygget varevogne i mere end to årtier og har produktionserfaring og ressourcer, som sammen med Rivians ekspertise inden for elektriske platforme kan hjælpe den unge bilproducent med at klare sig godt med sine begrænsede ressourcer.

“Vi ønsker at bevare vores position som den eneste varevognsfabrikant, der producerer store varevogne i Tyskland – på trods af de stigende omkostninger i forbindelse med omlægningen til e-mobilitet”, siger Mercedes-Benz’ chef for varevogne, Mathais Geisen.

I pressemeddelelsen, hvori de annoncerede deres aftale, sagde Rivians administrerende direktør RJ Scaringe:

“Vi tror på, at vi sammen vil producere virkelig bemærkelsesværdige elektriske varevogne, som ikke kun vil gavne vores kunder, men også planeten.”

Rivians aktier steg næsten 10 procent ved markedets åbning.

Rivian er begyndt at levere deres biler i USA. Her er det Rivian R1S.

Se også: Ford lancerer fuldelektrisk E-Transit Custom

Skal levere 100.000 elektriske varevogne til Amazon

Rivian har i øjeblikket en kontrakt om at bygge i alt 100.000 elektriske leveringsvogne til Amazon. I 2019 skulle dette totalbeløb være opfyldt i 2024, men nu forventer Amazon, at hele ordren vil være på vejene i 2030.

Rivians partnerskab med Amazon er ikke eksklusivt, og bilproducenten har sagt, at den har planer om at begynde at sælge elektriske varevogne til andre virksomheder i 2023.

Se også: Nyheder om elbiler