Danske priser: Ny Mercedes-Benz GLA er billigere end EQA
Mercedes-Benz har offentliggjort de danske priser på den nye elektriske Mercedes-Benz GLA, som afløser Mercedes-Benz EQA.
Ved første øjekast ser udfordreren til BMW iX1 og Audi Q4 e-tron ud til at være blevet billigere end forgængeren EQA, men der gemmer sig alligevel en lille prisstigning.
Lavere startpris dækker over ny indstigningsvariant
Med en startpris på 385.900 kroner for den nye elektriske Mercedes-Benz GLA er den blevet 10.300 kroner billigere end forgængeren EQA. Den billigste EQA-variant, 250, koster nemlig 396.200 kroner.

Prisfaldet på GLA skyldes dog introduktionen af en ny indstigningsmodel, GLA 200, som har et mindre batteri og kortere rækkevidde.
Kigger man i stedet på den direkte modpart til den tidligere basismodel, GLA 250+, lyder prisen nu på 405.900 kroner. Det betyder, at denne tilsvarende variant reelt er blevet 9.700 kroner dyrere end før.
Tre elektriske varianter og lang rækkevidde
Den nye Mercedes-Benz GLA electric kan fås i tre forskellige udgaver:
- Mercedes-Benz GLA 200 electric: 385.900 kroner, rækkevidde op til 446 kilometer
- Mercedes-Benz GLA 250+ electric: 405.900 kroner, rækkevidde op til 656 kilometer
- Mercedes-Benz GLA 350 4MATIC electric: 445.900 kroner, rækkevidde op til 642 kilometer
Udstyr og modeller: Det får du for pengene
Den nye Mercedes-Benz GLA løfter standardudstyret i forhold til forgængeren EQA.
Hvad er standard i GLA 200?
Til 385.900 kroner leveres basismodellen GLA 200 electric med en fin udstyrspakke.
Du får blandt andet panoramatag, oplyst kølergrill, Progressive-designlinjen, 18 tommer alufælge, varmepumpe, el-forsæder og komfortsæder.

Du finder også en 14 tommer infotainmentskærm, en 10,25 tommer førerskærm 5G, ansigtsgenkendelse, bakkamera og EASY-PACK-bagklap.
Det store, rummelige frunk foran på 107 liter er også standard.
Vælger du GLA 250+ til 405.900 kroner eller GLA 350 4MATIC til 445.900 kroner, opgraderes drivlinjen med et større 85 kWh batteri, hurtigere lynladning samt en udvidet sikkerhedspakke med adaptiv fartpilot (DISTRONIC), vognbaneassistent og Blind Spot Assist.
Vælg mellem tre udstyrspakker
Det er muligt at tilkøbe tre udstyrspakker til Mercedes-Benz GLA.

- Standardpakke (gratis): 14 tommer infotainmentskærm, panoramatag, oplyst grill, bakkamera, EASY-PACK bagklap og THERMATIC klimaanlæg.
- Advancepakke PLUS (21.640 kroner): KEYLESS-GO, ambiente belysning, trådløs mobilladning, integrerede dørhåndtag og armlæn bag.
- Premiumpakke (40.865 kroner): MBUX Superscreen, el-sæder med memory og 2-zonet THERMOTRONIC-klimaanlæg.
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed