Prisfald på Mercedes GLC EQ og BMW iX3
Grundet udsættelsen af højere afgifter på elbiler kommer rivalerne Mercedes-Benz GLC EQ og BMW iX3 til landet til betydeligt mere attraktive priser.
Mercedes-Benz GLC EQ og BMW iX3 markerer et enormt teknologisk spring på europæiske elbiler – se de nye priser her.
Se også: Alle elbiler fra Mercedes-Benz
Mercedes-Benz GLC EQ og BMW iX3 bliver 50.000 kr. billigere
Vi kommer til at se priserne falde på flere nye elbiler, der lander i Danmark i 2026 – det skyldes planlagte forhøjelse af registreringsafgiften på elbiler, der skulle træde i kraft i 2026, er foreløbigt udskudt et år.
De nok bedste eksempler på dette er BMWs og Mercedes-Benz’ kommende nye SUV’er, som er blandt de absolut mest ventede elbiler herhjemme lige nu.
Her er der tale om to SUV’er i den store mellemklasse, der byder på både høj komfort, masser af plads og et stort teknologisk spring frem for de europæiske elbilmærker.
Der er tale om to relativt dyre elbiler, som nu er blevet en god sjat mere prismæssigt attraktive. Mercedes-Benz GLC EQ og BMW iX3 kommer til Danmark til priser, som er 50.000 kr. lavere end producenterne først havde meldt ud.
Det betyder, at BMW iX3 lander herhjemme til en pris lige under 600.000 kr. – mere præcist 599.900 kr., hvor den tidligere kostede fra 649.900 kr.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af den nye BMW iX3
I samme stil er der den direkte konkurrent Mercedes-Benz EQC EQ, som oprindeligt kostede fra 669.900 kroner, men nu lander i Danmark til en pris fra 619.701 kr.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Mercedes-Benz GLC EQ
Mercedes-Benz GLC EQ eller BMW iX3?
De nye GLC EQ og iX3 er to ekstremt vigtige elbiler for de to tyske premium bilproducenter. Der er tale om to SUV’er af næste generation af elbiler, der både designmæssigt, kvalitetsmæssigt og teknologisk er et stort skrift frem.
Begge elbiler er bygget på nye 800 volt platforme, der giver dem exceptionelt hurtig opladning – begge to lynlader med op til 400 kW. Der er også store forbedringer i rækkevidden. BMW’en tager op til 800 km på en opladning og GLC’en op til 700 km – vi forventer dog, at en baghjulstrukken variant af GLC kan nærme sig iX3’erens rækkevidde.
Begge biler byder på nye designs, forbedret interiørkvalitet og nye infotainmentsystemer, som gør dem meget attraktive for dem, som har råd til elbiler i denne prisklasse, og med et prisfald på 50.000 kr. er de nu endnu mere attraktive. Vi er slet ikke i tvivl om, at Mercedes-Benz GLC EQ og BMW iX3 bliver et hit for de to tyske bilmærker – noget de virkelig har brug for.
Se også: Se alle elbiler fra BMW
Perspektivering
Hvilken elbil af typen SUV er den bedste? Her kan du få et overblik over de elektriske SUV’er med højeste bedømmelse.
Vi anbefaler:
Priser, bedømmelser og sammenligning af elbiler
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Test og anmeldelser af elbiler
            
