Softwarefejl: Mercedes må kalde over 1 mio. biler tilbage

Mercedes må nu kalde hele 1,29 millioner biler tilbage på grund af en softwarefejl. Der er tale om biler fra 2016 til 2021 og mange forskellige modeller.

Softwarefejl: Mercedes må kalde over 1 mio. biler tilbage

Man skal ikke kimse af velfungerende software. Mercedes må nu kalde intet mindre end 1,29 millioner biler tilbage på grund af en softwarefejl. Det gælder en bredt udvalg af modeller fra S-klasse til GLA og fra årene 2016 til 2021.

Grunden til tilbagekaldelsen af de mange biler skyldes producentens eCall software. eCall er et nødopkaldssystem som ved uheld automatisk sørger for hurtig kontakt til alarmcentralen sammen med en GPS lokation på køretøjet. Det store problem er en fejl i softwaren, som betyder, at en forkert adresse kan blive sendt afsted, når der er sket et uheld. Og det er ikke så heldigt, hvis hjælpen skal nå frem.

Tilbagekaldelsen dækker køretøjer fra modelår 2016 til 2021 og inkluderer CLA-klasse, GLA-klasse, GLE-klasse, GLS-klasse, SLC-klasse, A-klasse, GT-klasse, C-klasse, E-klasse, S -Klasse, CLS-klasse, SL-klasse, B-klasse, GLB-klasse, GLC-klasse og G-klasse.

Læs også: Mercedes fremviser 56 tommer Hyperscreen-instrumentbræt

Kan rettes med en softwareopdatering

Over-the-air opdateringer er smarte, men det er åbenbart ikke en mulighed for alle bilerne. Derfor oplyser Mercedes, at de næsten 1,3 millioner biler skal en tur tilbage til forhandleren, hvor de vil blive opdateret. Nyere modeller vil dog kunne slippe for en tur til forhandleren. Tilbagekaldelsen skydes i gang den 6. april.

Men softwaren er desværre ikke helt klar endnu. Heldigvis oplyser bilproducenten også, at der indtil videre ikke har været nogle uheldige episoder på grund af fejlen i eCall. Der forbliver andre funktioner i eCall-softwaren også fuldt funktionelle.

Se også: Nyheder om elbiler og software i biler