Nio vil forbedre sikkerheden på vejene med ny 4D-radar

Nio har taget en ny 4D-teknologi i brug, der nøjagtigt måler distance, hastighed, vinkel og højde, selv når der er nedsat sigtbarhed, på op mod 300 meteres afstand.

Nio vil forbedre sikkerheden på vejene med ny 4D-radar

Nio har underskrevet en kontrakt med det hollandske selskab NXP Semiconductors om at bruge den seneste 4D billedradarteknologi fra selskabet.

4D-teknologien giver et markant boost til den nuværende teknologi og giver nye funktioner, der nøjagtigt måler distance, hastighed, vinkel og højde, selv når der er nedsat sigtbarhed.

Se også: Priser på Nios elbiler

Kan se genstande 300 meter frem

Med denne nye teknologi kommer Nios biler til at kunne ”se” op til 300 meter frem. Bilerne kan mærke andre biler og klassificere dem, samt genkende bløde trafikanter.

Mere udfordrende situationer som bykørsel eller motorveje med høje hastigheder er ifølge Nio og NXP ikke længere et problem, når man har den nye teknologi ombord.

Den forbedrede opløsning fra industriens første 16 nm radarprocessor gør det muligt for bilen genkende andet end kun store genstande.

Teknologien med den høje opløsning kan opfatte en cykel, der kører tæt på en stor lastbil eller et barn bag en parkeret bil og det i alle vejrforhold.

Samtidig kan den nye radar præcist måle hastigheden på alle genstande inden for en afstand på 300 meter, samt vinklen den kommer fra og højden.

Se også: Find billig elbilforsikring

Første 4D radar af sin slags

NXP’s 4D radar er den første af sin slags til at kunne aflæse i tre forskellige modes samtidigt, nemlig på kort, mellem og lang distance. Sammen med støttekomponenter supporter 4D radaren selvkørende kørsel helt op til Level 5.

Den er faktisk bedre end high-def LiDAR-sensorer. Ikke nok med at den kan mere, den er også billigere.

Tesla fokuserer på visionsbaseret selvkørende teknologi, men resten af det selvkørende marked benytter LiDAR som supplement til kameraerne.

4D radarteknologi bygger på mm-wave radarer, der er mere nøjagtige end LiDAR men mindre kompliceret og desuden billigere, når man masseproducerer den.

Se også: Sammenlign priser på elbiler